søndag den 25. september 2011

Minneapolis for the very first time!

Lørdag morgen tidlig var det af sted for hele Sinclair-familien + udvekslingsstudent, af sted mod Minneapolis den største by her i Minnesota. Efter en 4 timer i bil kom vi frem mod vores første mål; Renaissance festival (renæssance festival). Det er denne festival de holder hvert år gennem august/september hvor et stort område bliver lavet om et til en gammeldags by, og hvor hundredevis a mennesker klæder sig ud og udgiver sig for at være mennesker fra renæssancen. Det var virkelig sjovt at se de forskellige boder, teatre og mennesker.



Stephen der er meget begejstret for sit sværd :p



Efter renaissance festival tog vi videre til vores hotel, der lå som en del af USA's største indendørs vandpark. Så resten af dagen/aften gik med svømmeri og en masse vilde rutchebaner, virkelig sjovt! 

Søndag delte piger/drenge op; Jim og Stephen tog til "The Vikings" game - Minnesota's amerikansk fodboldhold, der desværre tabte. Mens vi piger + en af Deannas veninder tog ud for at shoppe. Først i IKEA, hvad kan jeg sige, jeg følte mig helt hjemme! Og så fandt jeg endda min seng! Min egen danske fantastiske seng! Og jeg måtte lige ligge i den, for at minde mig selv om hvor helt ubegribelig fantastisk den er ! I IKEA havde vi desuden morgenmad for 1$, med svenske pandekager og hippen dippen, smagte endda godt (; Havde ladet mig fortælle, at man også kan finde rugbrødsblandinger i IKEA, skuffet måtte jeg konstatere, at de i hvert fald ikke solgte det... øøøøv.
Efter en del tid i det svenske tog vi videre til Mall of America. Og jeg nævner lige igen, at det er USA's største mall, hvilket vil sige stort!  
Endda næsten for stort hvis du spørger en erfaren shopper som mig (håhå) - 4 etager og så brede af de må kalde hver side North, South, East eller West for ikke at forvirre folk. 
For ikke at nævne den kæmpe store forlystelsespark de har valgt at bygge i midten:


Men nu kan jeg sige, at jeg har været i USA's (muligvis også Europas) største shopping mall - det er sandelig noget at være stolt af! 

Efter at have gået vores fødder trætte, kørte vi hen for at hente Jim og Stephen, hvorefter vi tog hjemad mod Detroit Lakes igen. Det var en virkelig hyggelig weekend, og jeg er glad for, at de ville tage mig med (: 

I morgen, mandag, er der skolefri - jubiii! Og så er der kun 3 dage i skole, før Lauren, Deanna og jeg drager mod Albuquerque, New Mexico til den store hot air balloon festival! Der er da også bare noget at glæde sig til hele tiden (;

I mellemtiden må I alle hygge jer derhjemme!

kram


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar