Her et indlæg om fredag og sidste dag af homecoming week. P.g.a. mit øje kunne jeg ikke få lov til at komme i skole fra morgenen af, men heldigvis nåede jeg i skole til kl. 2, hvor den store parade blev holdt. Svømmeholdet havde pyntet denne vogn dagen inden, og paraden foregik sådan at der var en masse forskellige biler og vogne til skolens forskellige aktivitetsgrupper og sportsgrene. Fodbold, musical, løb osv.
Paraden gik så ud på at køre rundt i byen, hvor alle indbyggere - gamle som små søde børn - stod klar til at modtage slik som vi kastede. Det var så sjovt at se børnene hoppe op og ned for at få slik, og til sidst have så meget at de ikke engang samle mere op :p Vi kørte rundt i en times tid, og da vi så kom tilbage til skolen, var der så træning. Igen på grund af mit øje (der så helt fint ud), måtte jeg ikke komme i vandet, så i stedet stod den på 2 timers styrketræning, keeeedeligt!
Da træning så var slut, var der den store amerikanske fodboldkamp. Desværre var det svømmeholdet der skulle stå for salg af sodavand, popcorn osv., med andre ord gik jeg glip af 3/4 af hvad der skulle være min første fodboldkamp... ævøv, men der kommer sikkert andre + salget var ganske sjovt (især da kunder spurgte efter mærker, jeg ikke ante fandtes). DL Lakers vandt kampen - wuhuuuu hvor dejligt!
Derefter var det videre til *damdamdamdam* den store store homecoming dance!! Som egentlig ikke var så stor, den var i hvert fald ikke særlig formel eller noget. Så hvad kan jeg sige om min første amerikanske skoledans.. Well, den var vel ikke så meget anderledes end lundtoftes udskolingsfest. Musik og mange der ikke tør danse. Hvad der var sjovt var, at jeg havde regnet med en masse grinding og tæt dans, menmen i år har DL High school lavet en ny regel - her et billede af plakater der hang rundt omkring:
Så ja, der var lærere rundt omkring med lygter, og ja de brugte dem rent faktisk. Jeg synes, det er lidt komisk, men jaja, det er vel USA. ;p
Men jeg havde nu en sjov aften og alt det, så det var helt fint (:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar