torsdag den 22. september 2011

lægebesøg

Jeg er hjemme, og jeg har tid til at skrive et indlæg, og det er skønt (grunden er knap så skøn og vil blive forklaret om lidt)!

Så dagen startede med at Lauren og jeg skulle have været til morgentræning, men vi oversov begge vores væggeure og blev først vækket før det var tid til skole.
Da jeg vågnede var mit ene øje rødt, men jeg havde travlt, tænkte ikke mere over det, og tog i skole.
Der startede vi med en "spirit competition"; hvert hold skulle vælge een person, der skulle fylde sit ansigt med flødeskum, og så skulle de andre kaste med "cheetos" (chips), og dem der ramte flest gange og hvor de sad fast, vandt. Igen i dag var det seniorerne - wuhuuu!

Det tog mig kun den første time, før en lærer spurgte, hvad der var galt med mit øje. "Do you have pink eye?" (en infektion). Det kunne jeg jo ikke vide, så hun sagde, jeg burde tage et besøg hos skolens nurse. Tog lige min skulptur-klasse først (ville ikke gå glip af den bedste time på dagen), hvorefter jeg tog til skolens læge, der straks henviste mig til en læge og sagde, at hvis det var "pink eye", skulle jeg blive hjemme i 24 timer.
Jim kom og hentede mig, satte mig af derhjemme hvor jeg havde 3 timer til en tid hos lægen. Det var så skønt! Jeg fik sovet, indhentet en smule søvn efter mine 5 timer i nat + jeg "desværre" gik glip af en matematik-test, jeg virkelig ikke havde lyst til at tage i dag.

Jim kom så og hentede mig igen, og vi tog til lægen, som konstaterede at jeg havde "pink eye". Jeg fik medicin og besked på at blive hjemme de næste 24 timer.
At kunne være hjemme og slappe af er fantastisk, men i morgen er sidste dag af "homecoming week", og den ville jeg nødig gå glip af. Det er i morgen paraden er, som jeg virkelig gerne vil se, og som jeg egentlig skulle være med på. Muligvis hvis jeg sniger mig af sted, kan jeg komme i skole efter frokost, så har jeg næsten været hjemme i 24 timer. Og så er der jo kampen og fest/dansen, som jo også ville være øv at misse..
Men indtil nu vil jeg bare nyde lidt fritid (:

Ellers kan jeg fortælle, at vi på lørdag  tager til Minneapolis, som er den nærmeste storby (3,5 times kørsel). Der skal vi lørdag til noget middelalder-center-agtigt-noget (bedre forklaring når jeg har været der), og om søndagen skal vi til Mall of America - det største center i hele USA! 4 etager, enormt mange butikker og en forlystelsespark i midten, det bliver vist noget af en oplevelse! Jeg glæder mig !

Det var dagens opdatering, ha' det godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar