I dag var der SECTIONS, hvilket er et meget vigtigt stævne, da der er der, man har muigheden for at kvalificere sig til Minnesota-statmesterskab. Fra skiholdet var det kun det såkaldte 1.hold, der tog af sted, og da jeg har skiet på 2.holdet hele sæsonen igennem, fik jeg ikke lov til at ski. Men da min værtsfamilie er helt tosset med skining (er det egentlig et ord??), og fordi Beret havde brug for nogle til at heppe på sig, fik jeg lov til at skippe skole og tage med.
Det var en smuk dag, og så vidt jeg kunne forstå, var der "good conditions". Enten det, eller også var Beret bare virkelig god i dag, hun endte med at komme ind som nr.2 ud af godt 75 deltagere, og hun kvalificerede sig til state (top 7)! Så det var jo bare herligt! Nu får jeg så lov til at tage med hende til "Giants Ridge" næste torsdag for at heppe. Ih, blev da helt stolt af min "søster".
Efter dagen kom min træner hen og forklarede, hvordan han ville have haft mig med på 1.holdet, så jeg kunne ski, men at jeg simpelthen virkede for "excited" over at være færdig med sæsonen. Hvad end han mente det eller ej, er det nok sandt, at jeg var lidt lettet i sidste uge.. Men det føltes nu også meget godt bare at kunne lege tilskuer for en dag (:
Og jeg var da heller ikke den eneste, der var derude for at heppe - Lauren, Celeste og Deanna så jeg også!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar