lørdag den 11. februar 2012

6 MÅNEDER

6 fantastiske måneder er fløjet forbi, og det er helt ufatteligt, så hurtigt tiden er gået.. Jeg føler, jeg burde skrive en lang tekst om alle de skønne ting, jeg har oplevet, og hvor glad jeg er for at være her og sådan, men jeg er lidt træt... Så lettere kort vil jeg sige, at det her helt sikkert var en af de bedre beslutninger, jeg nogensinde har truffet! Jeg har lært så utrolig meget på de 6 måneder, jeg har tilbragt her om kulturer, mennesker og mig selv (det er sandt nok!). Og selvom skolen ikke er det vigtigste, jeg skal tænke på, mens jeg er her, har jeg alligevel lært en hel del, jeg forhåbentlig kan bruge i fremtiden. Jeg er taknemmelig for alle dem, der opmuntrede mig til at tage af sted, jeg vil helt sikkert aldrig fortryde det! Det er virkelig trist, at jeg nu har under halvdelen af mit ophold tilbage. Så meget som jeg glæder mig til at se folk derhjemme, bliver det rigtig svært at skulle sige farvel til det nye liv her... Men okay, kort sagde jeg, og nu ikke for corny! Jeg vil nyde mine næste måneder så meget, som jeg har nydt de første 6!

Ses!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar