Helt tilbage til torsdag som startede ud med, at vi sov over os. Jeg kom så en halv time for sent i skole, og selv med en note, gav det mig 2 timers detention oveni alle de timer, jeg allerede har. Oh well.. jeg arbejde nu hårdt på at få dem "made up". Til frokost tog Beret og jeg så til Rotary, som vi altid gør torsdag. Efter Rotary tog vi os lidt god tid, og endte så med at komme en halv time senere til skole, end vi ellers plejer, hvilket resulterede i, at vi missede en klasse og dermed fik en ekstra times detention. Beret blev kaldt til kontoret, da de havde set hende komme ind sent, og der blev ringet til min værtsfar. Han blev ikke glad for at høre, at vi havde (hvad man jo egentlig ville kalde) pjækket en halv time fra skole, så han sagde, vi begge skulle blive hjemme fredag (Beret havde en festting og jeg var inviteret til en sleep over), godt sagt var vi "grounded". Beret har aldrig være grounded før, og det har jeg helt bestemt heller ikke, så i virkeligheden syntes vi, det var helt spændende at prøve. Det var trist at måtte aflyse min aftale, men i stedet fik Beret og jeg sammen afkrydset et par film fra vore film-må-se-liste, så det var egentlig ikke helt så slemt endda! Men det kan nu nok alligevel godt være, at vi skynder os lidt mere tilbage til skole næste gang..
Lørdag tog Beret og jeg ud for at stå på ski, så hun kan blive klar til hendes næstsidste stævne på tirsdag. Charlie (værtsfar) er meget seriøs omkring hendes skining, så han gav hende et program, men hun var doven, så det endte med at blive meget nemt, hvilket passede mig helt fint.
Der var frost på alle træer, hvilket var et meget smukt syn!
jaøh, det her har jo så ikke så meget med skining at gøre..
Da vi så kom hjem om eftermiddagen, besluttede vi os så for at tage til Julias sidste hockey-kamp. De tabte desværre..
Julia kom med os hjem, og ellers gik resten af aftenen med flere film og hygge, helt ok!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar