Der sker ikke det store for tiden, skole, lektier, spise, sove. Alle er lidt i det der “februar-humør“, og det er bare koldt og blæsende og mørkt og bla bla bla. Om 2 uger starter track, og så skal jeg i gang med løberi - yes! Der er ellers flere, der prøver at lokke mig til enten at gøre golf eller softball.. Men altsåøø, det der med bolde og mig har aldrig været godt, så jeg holder mig nu nok bare til track.. Jeg skal skifte familien enten d. 11. eller den 18. marts, så altså virkelig snart! Jeg ved slet ikke, hvor tiden blev af, jeg føler, at jeg lige er flyttet til denne familie. Men så meget som jeg er nervøs på pludselig at skulle lege storesøster til 3 mindre børn (13, 9, 6), er jeg også virkelig spændt! Det betyder selvfølgelig også et skridt nærmere på hjemrejse, hvilket både er en god og trist tanke.. Men først når skolen slutter i maj, og jeg har fået lov til at lege skuespiller i en amerikansk film med lange kåber, hatten og det kan min 2 måneders lange sommer begynde, noget jeg glæder mig rigtig meget til! I starten af juni skal jeg på en 2 ugers tur til østkysten, hvilket bare bliver vildt lækkert! Efter det har jeg noget tid til bare at hænge ud med venner og værtsfamilier, inden jeg skal et par dage til Michigan for at mødes med alle andre udvekslingsstudenter i mit disktrikt, hvilket også bliver godt! Okay, genlæste lige hvad jeg skrev, og kom til at tænke på, at der jo stadig er en 5 måneder tilbage - goood tid, men af erfaring går tiden jo hurtigt...
I aften/nat varsler de snestorm, som eftersignedes skulle være så slem, at de måske bliver nødt til at lukke skolen i morgen. Det betyder SOVE LÆNGE og lave ingenting, yes! Jeg håber, de gør det.. Kunne godt bruge lidt ferie, måske ned til nogle varmere stater? Hawaii ville måske også kunne gå an. Eller Mexico hvor min første værtsfamilie nu befinder sig, ak jeg skulle have taget med! Ak ja, så længe sommeren kommer snart, er jeg glad!
Det var vist alt, hvad der var at sige. Blev bare nødt til at skrive et indlæg, efter jeg i dag sad i Study Hall og tænkte: "wow, jeg har egentlig gjort et imponerende job med at holde min blog opdateret..." Jo lidt selvglad må man gerne have lov at være indimellem!
Jeg er vildt imponeret over din blog, og ikke særligt tilfreds med, at det ikke rigtig lykkes for mig at holde min egen opdateret!
SvarSletKnus
Far