søndag den 6. maj 2012

Prooooooooooooooom!

Det var på tide, dagen alle piger havde brugt de sidste par måneder på at snakke om - "what does your dress look like?!" "who is your date?" "who's doing your hair?" "where are you having your prom dinner?" "Where are you going for post-prom??" - I har nu nok gættet, at jeg snakker om prom, en god amerikansk tradition. Eftersom jeg jo aldrig før har oplevet noget lignende, viste jeg ikke helt, hvad jeg kunne forvente. Heldigvis havde jeg mine to værtssøstre (skal lige nævnes at de er 5 og 10), der kunne fortælle mig at: "you need the highest heels in town!" "We need to get your nails done, Siri!" "you need some bling-bling!". Perfekt. Heldigvis har jeg da også nogle veninder, jeg kunne tage råd fra, haha. Men i hvert fald startede jeg min lørdag morgen med (efter Maren nærmest tvang mig) til at få mine negle ordnede og lavede pæne. Se personligt ser jeg ikke rigtig meningen i det, hey kjolen er jo lang alligevel! Men det var åbenbart meget vigitgt, og det var da også helt okay, jeg tog til salonen med begge mine værtssøstre og min værtsmor, og det var ret hyggeligt. Da det så var gjort, varede det ikke længe før end mine veninder Beth and Brianna kom over for at ordne mit hår samt makeup. De var de længste 2 timer i mit liv, krølle, krølle, krølle hår, hairspray og alt det stads. Da min makeup samt mit hår var fint, kunne jeg så få min kjole på. Nå ja, et lille problem... lynlåsen ville ikke lige virke... nåda. Og det skal lige nævnes, at det altså ikke i dette tilfælde var mig, der var for stor, lynlåsen var gået i stykker. Så 5 minutter før min date, Clem, skulle komme og hente mig måtte vi forsøge os med sikkerhedsnåle.. Det virkede, men jeg fik konstante bemærkninger "Oh Siri, your dress is open on the back, do you want me to zip it for you?", hehe well, det kan man ikke rigtig.. En lille smule stress i det øjeblik, men Clem var (heeeldivis) lidt forsinket, så det passe alt sammen fint. Han havde blomster med (det er lidt af en tradition), drengen har den der blomst i lommen, og pigen har et armbånd lavet af levende blomster (hvis I ved hvad jeg mener her). Det var næsten helt som på filmene! Vi fik taget et par billeder ved mit hus, før vi lige skulle forbi hans hus for at hans forældre, søskende samt bedsteforældre kunne tage billeder af os, ja det var skam helt som at være kendt! Videre gik vi så til hvor, vi skulle have vores prom dinner sammen med en 20 andre par. Først fik vi lige taget billeder af gruppen for en ekstra halv time, og så kunne vi endelig spise. Vi blev der ikke meget længe, for vi skulle tilbage til skolen for "grand march", kort sagt hvor man går med sin "partner" på en rød løber slags ting, mens der bliver taget... flere billeder! Først skulle vi vente meeeeeeget længe, og da vi endelig fik lov til at gå en kort rute foran det store publikum tog det kun et par sekunder, og vi var færdige. Derefter havde vi 2 timer til at selve dansen startede, så vi cruisede (hahha oh yeah, vi er SÅ seje) lidt rundt i byen, hentede mit kamera jeg havde været så smart at glemme hjemme (første undskyldning for manglende billeder i dette indlæg). Da klokken så slog 9, tog vi igen tilbage til skolen, men var kun til dansen i maks en time, vil jeg sige (gik heeeelt til klokken 12 du!), og så tog vi videre til hans hus, hvor vi skulle holde vores "post prom party". Der hang vi bare ud, og gjorde klar til gæster en smule senere. Da festen på skolen så sluttede, kom en 20 stykker af vores venner over, og så var der bare afslapning, hot tub osv. Planen var at holde os vågne hele natten, men det skete ikke helt. In fact, faldt jeg i søvn klokken 2, såååå. hehe (: Denne morgen vågnede vi så alle med udtværet makeup og en stærk lugt af hårspray. Vi ryddede lidt op, og var så alle på vej hjem omkring klokken 9. Clem kørte mig hjem, men så skulle han tilbage til college (han er i college, hvis I er lidt forvirrede nu). Og. det. var. så. prom. Jeg ville sige det var en rimelig hyggelig aften, og jeg er rigtig glad for at få den oplevelse! Det er jo altid meget sjovt at få noget fancy tøj på (selv når kjolen ikke vil lyne). Meget snart kan jeg forhåbentlig poste nogle billeder, så I kan se min kjole samt mange andre fine. For nu tror jeg måske, jeg kunne bruge en lille lur og et bad.
Næste store begivenhed tager sted om 3 uger, hvor vi har GRADUATION! Yes, på med kappe og hat, og derudaf vi går! Det skal nu nok også blive meget godt. Utroligt som tiden flyver, der er nu 13 skoledage tilbage... Vildt.

Håber I alle har det godt og har haft en afslappende weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar