søndag den 13. maj 2012

Danish Paaaaaartyyyyy

Som jeg måske nok har nævnt før, har mine veninde Brianna lavet en "party list" med forskellige "fester" vi skal have. Well, fester og fester, de inviterede til disse fester er i alt 4 personer (til enkelte vil hun gerne gå med til lidt flere, men for det meste er det det samme slæng). Når nu det er sat på plads, vil jeg fortælle, at vi i går havde vores Danish party. Hvad går det så ud på? Joo, men nu skal I høre, hvordan det foregik. Først kom Beth og Brianna over, og vi tog ud og sejlede og svømmede og slappede af osv., vi blev nemlig nødt til at vente på Andrea var færdig med at arbejde, før end at festlighederne rigtig kunne begynde. Da Andrea så var færdig og kom over, blev det besluttet af de alle skulle se rigtig "danske" ud, hvilket bestod af at de gik igennem hele mit klædeskab; "siriiiii, is this one from Denmark?" "would I look very Danish with this sweater?" "I need something with a pattern - that is totally Danish!" Jeg ved ikke rigtig, hvad der helt præcist er dansk, måske flere farver end de normalt bruger. I hvert fald fik de deres danske tøj på, og alle var glade.


Næste step var at lave dansk mad. Jeg er nok ikke den mest opfindsomme person, så igen stod den på kartoffelmos, frikadeller og rødgrød med fløde - det er da også rimelig dansk, ikke sandt? Først skulle vi have lavet mad til hele familien (nå ja, det var holdt hos mig, hvis I skulle være i tvivl), men de besluttede, at de ville lade os være i fred og i stedet tog de ud for at spise. Det betød så også mindre pres på os! Maden var meget vellykket, skal jeg sige det selv. De kunne alle lide det, selv rødgrød med fløde! Det er nu altså ellers lidt af en mærkelig dessert, nu hvor jeg tænker over det. Men hey, whatever works! Da vi var færdige med at spise begyndte vi af en eller anden grund at tage en hel del billeder (du vil vide, hvis du har facebook), så det tog noget tid, og derefter lærte jeg dem at lave disse blomster, jeg har lært at lave. Det er jo mors dag i dag - GOD dag mor! - så de ville gerne have en lille ting til deres mødre. Så resten af aftenen sad vi og var kreative, og da resten af familien så igen kom hjem, lavede Helena "smores" til os, en sandwich af kiks, skumfidus og chokolade - lyder måske lidt mærkeligt, men det er egentlig meget godt og usundt. Senere startede vi en film, men efter ikke længe faldt vi alle i søvn. Uden tvivl den bedste danske "fest" Detroit Lakes har set i noget tid. 

I dag er det jo som sagt så mors dag. En dag der bliver fejret i en lidt højere grad her, end den gør derhjemme. I hvert fald imod hvad jeg er vant til! Her er det næsten som en ekstra fødselsdag med store gaver og middage og blomster. I morges var resten af familien ude og spise brunch med Steve's forældre, mens vi endnu sov. Senere kommer Michelle's mor så forbi, så vi kan fejre hende lidt. Der er sommer i luften, og det er skønt!  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar