NYT HJEM

Sidder her i min nye seng søndag, eller når dette indlæg kommer op på bloggen vil det nok nærmere være mandag, da jeg endnu ikke har fået nettet til at virke her i mit nye hjem. Så klokken 4 i dag fik jeg flyttet med én stor kuffert, én lille kuffert, 3 rygsække, 2 sportstasker og et pas løse ting hist og pist. Jo, det er jo ikke heeeelt så lidt, men det er alligevel, hvad man kan forvente efter 8 måneder hjemmefra. Hvordan jeg om en 4 måneders tid får det hele med hjem til Danmark er nu et godt spørgsmål, men den må jeg lige tænke lidt over endnu… Hele flytteprocessen gik ganske fint.  Som jeg da vist nævnte i tidligere indlæg var det en anelse stressende at få pakket værelset ned, og det tog en hel del længere tid end forventet. Men det blev gjort med god hjælp fra min værtsmor – og søster. Sammen kørte Charlie, Karen og Beret mig hen til mit nye hjem. Jeg var rimelig nervøs over at skulle møde dem, eftersom jeg kun har set min nye værtsfar, Steven, et par gange til Rotary. Jeg fortalte Ramstad/Skoyles (2. Værtsfamilie) om en drøm jeg havde i nat, om hvordan de ikke ville introducere dem selv (åbenbart noget jeg var rigtig bange for, at de ikke ville gøre), hvordan de ikke ville give mig deres telefonnummer, og også hvordan de bare ikke var særlig rare.. tak for at gøre mig super nervøs, hjerne. Men da vi kom frem til deres (store) hus, så jeg først min nye værtsbror, Adam, kigge efter os ud af vinduet, og snart kom hele familien ud. Min nye familie består af: min værtsfar Steven, værtsmor Michelle, værtsbror Adam på 13, min værtssøster Maren på 10 samt min anden værtssøster Helena på 5. En anden ting jeg var og vel egentlig lidt stadig er nervøs over, er det at skulle være storesøster. Men samtidig er jeg også rigtig spændt, for det er jo noget, jeg aldrig har fået lov til at prøve før, og hvem ved, måske vil det få mig til at fortryde hvordan jeg var over for mine søskende… måske :p
Efter vi kom ud af bilen sagde hej osv. (tog mig selv i at give hånd hvilket jeg egentlig finder ret akavet, men hvad ellers kunne jeg gøre, når jeg ikke kender dem?), hjalp de alle med at få mine ting indenfor i det store, RENE hus og ned i kælderen hvor jeg igen sover alene. Jeg har stort set min egen etage med værelse, badeværelse, køkken samt kæmpe tv – perfekt til at have venner ovre, siger det bare! Vi fik arrangeret alle mine ting i mit værelse, og så var det tid til at sige farvel. Jeg husker da Lauren og Deanna tog med mig over til Ramstad da jeg flyttede fra deres hus, der var det også lidt underligt at skulle sige farvel, det var sådan lidt ”nå, meeeeen tak for alt, hejhej”. Man ved ikke rigtig, hvad man skal sige, for der er så meget at takke for, men det er svært – især også som den nye familie står der med forventning i øjnene. Vores farvel var ganske hurtigt dog, Charlie krammede mig og sagde ”we will miss you a lot, Siri” med tårer i øjnene, Karen krammede mig derefter og sagde noget lignende, og da hun lod gå, så jeg at også hun græd. Til sidste krammede jeg Beret som sagde noget lignende, ”well, I hope we’ll see each other at school”. Jeg græd ikke selv, og jeg følte mig lidt skyldig. Jeg tror bare, det er noget andet for mig, for jeg får ligesom en ny oplevelse med en anden familie, hvor det for dem bare er ”tilbage til hverdag”. Og det er ikke fordi, jeg ikke kunne lide dem eller noget, jeg havde nogle fantastiske måneder hos dem, ingen tvivl om det, men uden at vide har jeg måske bare været klar til en forandring. Ud af døren de gik, og jeg følte, at jeg var tilbage til min første dag i Minnesota, hvor alt var nyt. Helena (den yngste) tog  straks kontrol, og viste os alle rundt i huset. Som sagt er det et ganske stort hus, men også et rigtig hyggeligt hus. Da rundturen var færdig, satte vi os ned og snakkede lidt, de havde en del spørgsmål om Danmark og sådan, hvilket de var meget interesserede i, eftersom de aldrig har været værter til en udvekslingsstudent før. Jeg fik pakket ud, hvilket tog lidt tid igen, men nu er mit værelse rigtig fint. Vi spiste aftensmad udenfor i den varme sol (Helena insisterede på at sidde ved siden af mig)– inklusiv en bordbøn, for nu er jeg kommet til en lidt mere religiøs familie, vi ved alle, at det betyder kirke søndagmorning, oooh yeah! Det skal nok alt sammen blive spændende! Efter aftensmad tog de 3 børn mig ud på en tur for at vise mig nabolaget. De bor lige til søen, så det skal nok blive godt, når det nu engang bliver sommer!
Da vi igen kom tilbage lavede Helena stolt hende ”oreo milkshake”, hvorefter vi alle satte os ned og så et afsnit af en serie kaldet ”modern family”, og så var det ved at være børnenes sengetid. Da Helena var lagt, og Adam og Maren selv var gået i seng, sad jeg og snakkede med Steve og Michelle i køkkenet. De er rigtig rigtig rare, og de sagde, at de var meget glade for at have mig boende, så det er jo godt! Steve fortalte også, at Helena havde sagt ”dad, can I go downstairs and wake Siri up tomorrow and snuggle with her for a while?”, som han puttede hende. Han sagde vist, at hun lige skulle give mig noget tid til at vænne mig til  deres hjem, før hun kunne gøre noget lignende, haha. Nu er klokken 20 minutter til midnat, og i morgen skal jeg af sted samme tid, som jeg har været vant til at komme op (7:30!). Jeg tror, Michelle regner med at køre os i skole i morgen, men ellers står den vist på SKOLEBUS. Det er alt en oplevelse! Godnat og sov godt!

 

Jeg mener, så meget er da der heller ikke, vel? (Altså, der er godt nok 2 mere kufferter bag taskerne..)

mit nye værelse!

Og mit velkomstskilt som pigerne havde lavet til mig, så fint (:

Da Helena viste mig mit værelse, fortalte hun mig pænt, hvordan sokker gik i øverste skuffe, bukser i midten, og undertøj i bunden. Javelja! Håber ikke hun tjekker, for så bliver hun da en skuffet lille 5-årig :p

Min udsigt som nok skal blive fin til sommer!

samt badeværelset