mandag den 19. marts 2012

At vågne op i en ny seng...

Hey there! Så i morges gik min alarm af (my alarm went off... vent det lyder underligt på dansk, men kan ikke lige tænke så klart her nu..), klokken 6.20 (!!!), da jeg nu med min nye familie bor lidt længere ude af byen, og derfor skal tidligere af sted. Normalt vil jeg prøve at nå min skolebus klokken 7:20 - hvad giver I mig så?! Det er tidligere, end jeg før stod op! Men det er jo den fulde amerikanske oplevelse med skolebus, så det er jo bare skønherligt! Nogle gange, hører jeg dog, at enten min værtsmor, Michelle, eller min værtsfar, Steve, tager os ind, men det vil stadig være noget tidligt end før. I hvert fald stod jeg op med fornyet energy og tanken om at være i et helt nyt hjem. Tog et bad og kom op til morgenmad (rim der, siger det bare), for at finde Michelle og Helena. Fik fundet noget havregryn, fik lavet en sandwich med min favoritost "swiss cheese", som Steve så sødt havde stået tidligt op for at købe til mig, så jeg kunne slippe for at spise skolens klamme frokost. kvart i 8 (lidt senere end planlagt), var Michelle, Adam, Maren, Helena og jeg på vej til; dagpleje, indskolning, mellemskole og så high school. Det er lidt kompliceret, som vi alle skal forskellige steder hen, men det gik vist fint. Jeg havde skole, var udenfor i track i heftig regn (stadig rimelig varmt dog), og efter vægtløftning og styrketræning styret af hård, mandlig, råbende træner, kom Michelle og hentede mig. Klokken 6 var vi hjemme, og sammen spiste Michelle og jeg aftensmad, da Steve og Adam allerede havde spist, og Maren var til dans. 5-årige Helena sad og gumlede på noget meget farverigt slik, helt blå om munden. Det er det tidligste, jeg har spist i meget længe, da vi i sidste familie ville vente på at alle var hjemme, omkring klokken 9. Da vi havde spist, ville Helena have mig med ud for at gå tur med deres hund. Har jeg nævnt, at de har en hund? Jep, de har en 1-år gammel hund, og selvom jeg ikke er den heeelt store hundeelesker, er den nu meget sød. Så Michelle, Helena og jeg drog ud på en tur. Derefter skulle vi spille spil (igen, Helena bestemte, hun er bossen i huset!), og da det spil så var færdigt, var det hendes sengetid. Det er underligt at have så små søskende, at de går i seng klokken 8. Men mon det kan få mig selv til at blive bedre til at gå tidligt i seng? Forhåbentlig da! Klokken 9 gik Maren og Adam så i seng. Jeg sad tilbage i køkkenet, snakkede med Steve og Michelle, lavede lidt lektier, tjekkede facebook og alt det der. Nu er klokken snart halv tolv, så helt tidligt bliver det ikke i dag, men forhåbentlig bliver jeg snart bedre til at passe min sengetid! I morgen er en normal dag, og så søndag drager vi alle mod Minneapolis, hvor Detroit Lakes basketball drenge kvalificerede sig til statmesterskaberne for første gang i næste hundrede år! Hvis de så vinder der, bliver vi dernede til torsdag, hvor de igen skal spille.

Alt fra nu, hyg jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar