Uden at vide særlig meget om skiing, føltes dette løb ikke særlig godt. Sneen var underlig, og mine ski sad fast på en mærkværdig måde. Da jeg e-n-d-e-l-i-g krydsede finish line, var jeg helt udmattet. Mit mål om ikke at falde blev desværre brudt, da jeg faldt på vej ned at bakke - nå. Det positive var, at jeg havde hele min værtfamilie samt alle mine holdkammerater der til at heppe på mig. Og selvom jeg ikke rigtig går op i denne her sport overhovedet, var det alligevel rart at vide, at jeg har dem. Samlet fik jeg en 30. plads ud af 46 mennesker - hurtigere end 16 mennesker, og så var det alligevel da heller ikke helt dårligt! Var desuden (endnu engang) hurtigere end Matthias (fra Østrig), som heller aldrig før har stået på langrend - det er vores lille indbyrdes konkurrence.
Bedste del af løbet må være afslutningen. Lige som jeg er ved at være i mål, kommer denne alt for hurtige pige op bagfra, og på ingen måde hun vil lade mig komme først. Så så godt som jeg kan, sætter jeg tempoet op sammen med hende. Lige i det hun skal til at krydse slutlinjen før mig, falder hun. I hendes fald fanger hun mit ben, og jeg falder med... MEN jeg glider over linjen før hende, og vinder derfor, juhuuuuu! Ligger så lidt der, hvorefter jeg spørger: "Soooooo, does this actually count as me being done??" og søreme så - hvilken lettelse!
Der er både gode og dårlige ting ved at have en værtsmor, der tager billeder konstant. I øjeblikket vil man helst slippe for at få taget billede, mens man "arbejder", men da jeg så senere fik mit billede i avisen, gjorde det det jo lidt bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar