Hej folks! I dag havde vi den første dag af vores 2. semester. Og jeg ved vist godt, hvad det betyder.. Jeg er halvt igennem min "high school" skolegang. Det er meget mærkeligt at tænke på. Og hvis det ikke havde været for de 3 måneders sommerferie, jeg har i vente, når skolen slutter, ville jeg være meget trist. Mine klasser og lærere er rimelig meget de samme. Udover at jeg nu har "ceramics" i stedet for "drawing" og "20th century young adult litterature" i stedet for "Adv. compostition and research" (er I også forvirrede nu? jep, også mig), byder mit skema på de samme klasser. Dog er der rykket lige rundt på timerne, så hvor jeg før havde historie har jeg nu bio og små detaljer som det. Allerede nu kan jeg se, at der er en hel del nye mennesker i mine klasser, som jeg ikke har set før, så det kan jo kun blive spændende!
En trist ting der dog kom med det nye semester var, at Matthias nu tager tilbage til Østrig. Vi havde lige haft en sjov tid i "skiing" som de to foreigners, der ikke kunne ski. Og jeg vidste, at lige meget hvor dårlig jeg var, ville jeg alligevel altid være hurtigere end Matthias. Men ork nej ikke mere af det. Hans mutti ville ikke undvære ham hele året, så i morgen drager han af sted hjemad. Øvæv. Rygtet går, at der nu kommer en pige fra Australien - jeg tænker lidt, hvem ville tage til USA, hvis man var fra Australien? Men hva' søren, det skal da også blive sjovt.
I dag efter skole havde vi indendørs træning, da vi ingen sne har, og nåja fordi det var - 25 grader udenfor...
Derefter hentede Beret og jeg Julia fra hendes hockey-træning, og så tog vi hen til en familieven for at hente kjoler til ... damdamdamdam PROM!! Det der med at finde en kjole, man skal bruge en dag er lige lovlig besværligt, så da vi hørte, at hun havde (mange) tilovers fra hendes 3 døtre, takkede vi ikke nej.
- Hvad vi så bare ikke lige vidste, da vi slæbte de (ingen overdrivelse) 30 kjoler hjem, var at de alle var ret grimme...
oh yeah, Julia fandt sin prom dress - så flot! (JOOOKE)
Skoene fik vi søreme også - så flotte!
Oh well, vi finder på noget!
hejhej!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar