tirsdag den 31. januar 2012

Sidste ski meet - hey, jeg vandt!

Så glad i dag! Jeg vandt mit skistævne - sidste skistævne - perfekt slutning på sæsonen (: Hvad mere er der at fortælle.. Vi kom til stævnet, jeg skiede, og kom meget hurtigt op i front - jo hele vejen tænkte jeg på, om jeg mon gjorde noget galt, tog den forkerte vej eller noget, for det virkede urealistisk, at jeg ville vinde efter så få gange på ski! Men det gjorde jeg så. Og det var en ret godt følelse, mine holdkammerater var helt oppe, så det var jo bare sagen!


Ud af 3 forskellige aldersgrupper (både dreng og pige) havde Detroit Lakes en vinder i hver. Beret, mig, Ian og Jake.

http://www.dl-online.com/event/article/id/65706/

Det var sjovt at føle sig god for en dag, men jeg er nu alligevel lidt spændt på den ekstra tid ingen træning vil give. Jeg bor hos en meget skiglad familie, så jeg må acceptere, at der nu nok stadig kommer en del træning -> hey, man skal jo holde vægten på den ene eller den anden måde!

Efter dagens skistævne tog jeg videre for at se drengenes sidste "Home meet" i svømning. De vandt - igen, så det var jo alt godt også!

NU vil jeg prøve at indføre min nye plan om at gå tidligt i seng, hah som om det kommer til at ske! Fjol, never say never som ham der Justin B jo synger..

3 mere dage i skole og så kommer der en booket weekend op, livet som udvekslingsstudent er virkelig godt!

Seseje

søndag den 29. januar 2012

Weekendopdatering!

Fredag

Gik med skole igen efter 2 dage i sengen, det var nu egentlig ikke så slemt endda, faktisk helt hyggeligt at komme tilbage. Derefter rendte Beret og jeg rundt og lavede nogle erinder, inden jeg tog til fest/komsammen hos Clem, der i dag tog tilbage til college. Det var en virkelig hyggelig og stille og rolig aften med glade mennesker og kælkning! Jep, det ville nok ikke indgå i en fest i Danmark, så lad os bare kalde det en lille komsammen (; Det var i hvert fald godt!

 Veronica og jeg - der efter sigendes ligner hinanden på en prik. Da jeg først ankom til DL, var der folk der sagde "hey Veronica!" til mig, haha


Lørdag

Startede med at Julia kom over, hvorefter  vi sammen med Beret og Charlie tog ud for at stå på ski, nu hvor vi endelig har sne! Julia havde ikke før stået på langrend, så mens vi stille og roligt tullede derudaf med en 5-10 km., gik Beret og Charlie til den med 30.. Org I ved, just chilling. Så glad for at Julia kom med, så jeg kunne slappe lidt af! Derefter tog vi hjem igen, fik os en lille lur og derefter begyndte vi vel stille og roligt at gøre os klar til "snoball dance" (som af en eller anden grund staves uden w'et...). Sidst jeg var til en skoledans, var selve festen ikke særlig meget værd, så mine forventninger var ikke høje. Og det var som sidste gang ikke det helt vilde. Dårlig musik og folk er ikke ligefrem så sjove at danse med som hjemme.. Men det var derimod hyggeligt at tale med folk og sådan og se alle piger, der tydeligvis havde gjort meget ud af dem selv  - lidt i modsætningen til os.. (: Vi var der ikke meget længere end en times tid, hvorefter vi gik på jagt efter noget "Ben & Jerry's" 

Søndag

Stod igen på skieri - denne gang kom Sinclairs med, hvilket var hyggeligt! De er ikke ligefrem så hardcore som Charlie, så det blev til en stille og rolig tur. Derefter tog de mig til fødselsdagsfrokost, hvilket også var sødt (: Hjem, afslapning, Dylan kom hjem til aftensmad fra college, vi spiste, han tog af sted, og nu ligger jeg her i min seng omgivet af en underlig lugt af hamsterhø.. Som så viste sig bare at være min værtsmor der vasker gulve. Jep! Nu må jeg hellere læse den bog, jeg har for, og så gå i seng, så jeg er klar til endnu en skoleuge! Minus tirsdag hvor der er skistævne - sidste skistævne med holdet for mig! Mærkeligt.




hejhej!

onsdag den 25. januar 2012

næstsidste skistævne - # 7

hi there! Burde egentlig være i skole lige nu, men jeg er ikke helt på toppen (forkølet og sådan noget pjat), så jeg blev hjemme i dag for at slappe af, og det er da også meget godt. Defor tænkte jeg, at bloggen lige kunne blive opdateret med et indlæg omkring endnu et skistævne. Det er nemlig rigtigt, endnu engang har vi haft stævne, og det vildeste er, at det var mit næstsidste. Havde man spurgt mig for blot et par uger siden, havde jeg nok været ret spændt på, at sæsonen skulle ende. Men nu har vi for det første endelig fået sne, så vi rent faktisk kan ski, og for det andet kan jeg pludselig ski i modsætningen til for ikke særlig længe siden.. Så ja, det bliver da nok egentlig lidt trist, når sæsonen er ovre, men på den anden side begynder "track season" kort efter, så er alt vel godt igen. Kort om i går; det var et fint stævne, at ski på "ægte" sne føltes godt, og selvom jeg var lidt halvsyg og sådan gennemførte jeg og fik en samlet 8. plads, hvilket jo ikke var helt dårligt (:


Jep, det var virkelig koldt, hvis I skulle undre jer


Da vi så kom tilbage til skolen om eftermiddagen, kom Lauren (første værtssøster) og hentede mig, og sammen tog vi hen til vores ven Clem, der lige nu er hjemme fra college. Det var rigtig hyggeligt at se dem begge, selvfølgelig ser jeg ikke meget til Clem, eftersom han er i college, men jeg ser heller ikke Lauren særlig meget mere på skolen, hvilket er lidt trist..

Nu vil jeg gå tilbage til min seng og drømme videre om sommer

Kram

mandag den 23. januar 2012

detention - ups.


Så det her var det brev, jeg modtog i går.. 5 timers eftersidning, hold da helt magle, de er søreme ikke kede af det! Og det er for at komme et par minutter for sent til et par enkelte klasser. Nånå, det er vel alt en oplevelse! 

Desuden kan jeg med stolthed fortælle, at jeg fredag for første gang blev kaldt til kontoret! Mine klassekammerater kiggede lidt spørgende på mig, da jeg blev spændt over at skulle til kontoret, men ser I, det er bare så spændende, når de kalder ens navn over højtaleren. Det vidste sig så bare at være p.g.a. noget mere eftersidning.. Igen i dag blev jeg så kaldt til kontoret! Igen løb jeg spændt af sted, for at få at vide, at jeg nu har lidt mere end de 5 timer.. Menmenmen! Så blev jeg endnu engang kaldt til kontoret en time efter, og denne gang var det fordi, vi i dag har fået en ny udvekslingsstudent fra Australien, som de ville have mig til at vise rundt. Jaja, følte mig helt særlig over, at de valgte at spørge mig! Hun er helt vil flink, og hun har denne virkelig søde brittiske accent - siger ikke "what!?" som alle andre amerikanere men "pardon?", hihi det er sjovt. Og så blev hun overrasket, da jeg fortalte, at jeg var fra Danmark, hun sagde, at man ikke kunne høre min accent - det gjorde mig også glad (: håhåh.

I den sidste time af skoledagen havde vi "snoball coronation", hvor der bliver udvalgt en konge og en dronning til vores "dance" på lørdag. De gjorde det samme før vores "homecoming dance", men dengang kendte jeg ikke rigtig så mange endnu, så denne gang var noget helt andet. Min første værtsbror Stephen var nomineret, men han vandt desværre ikke. Ville have taget nogle billeder, for det var rigtig smukt med pynt, musik og lange flotte kjoler, men jeg havde desværre ikke lige mit kamera med.

Alt for nu, hej igen!

17 år på bagen er bare sagen

Hej alle! Som jeg går ud fra, at størstedelen af jer ved, var det i lørdags min 17-års fødselsdag - en meget anderledes fødselsdag, som jeg derfor vil dele med jer. Fredag efter skole tog jeg sammen med Julia, Jackie (anden udvekslingsstudent fra Taiwan), samt Beret og Calvin som begge skal ud som udvekslingsstudenter næste år; Beret til Chile, hvis jeg ikke allerede har nævnt det, og Calvin, som er min gode veninde Morgan's lillebror, tager til Finland, (jo lidt skuffende, at han ikke skulle til DK selvfølgelig). Vi skulle alle til et get-together in Deep Portage, denne gang både for inbounds (sådan nogle som mig) og også outbound som Beret og Calvin der tager ud til sommer. I alt var vi lidt over 30 - ca. 15 inbounds og 15 outbounds, udover det var der selvfølgelig nogle rotary-folk-ledere samt nok såkaldte "rebounds", diverse folk der har været ude sidste år eller år før, og som er der for at dele deres viden med os. Fredag var en stille og rolig dag, hvor vi fik indstillet os i vores værelse, hilst på alle de andre studenter osv. Allerede fredag aften begyndte de at fejre mig, da de kom en med en stor fødselsdagskage og begyndte at synge fødselsdagssang på mange forskellige sprog. Hvorfor de gjorde det fredag aften, forstod jeg ikk helt - mon fordi det allerede var d. 21. i Danmark? Det var i hvert fald super sødt, lettere pinligt (I ved hvordan det er, når mange mennesker synger for en). 



Lørdag vågnede jeg så af at mine værelseskammerater sang og sagde tillykke. Fik snakket med mine forældre og søster, som også gav en lille sang. Og fra morgenstund til aften fik jeg lykkeønskninger, så det var rigtig hyggeligt! Lørdag kom der en hel del spejdere, til det sted i boede. De havde nogle konkurrence og sådan noget, som vi fik lov til at være med til.

Poster såsom: Bueskydning

Løb med rygsæk



quiz 



øksekast


som

jeg ikke var så god til.. I ser mit ikke så tilfredse ansigtsudtryk. 

Desuden var der savhugning (er det egentlig overhovedet et ord?) 

Og bedst af alt! Pistolskydning! 

Jeg har aldrig i mit liv før skudt en pistol/gun eller hvad de nu hedder. Men eftersom jeg er i USA, var det vist på tide at få det prøvet!

2 gange fik vi til at ramme denne ting, de sendte op i luften. Og som den eneste fra mit hold, ramte jeg begge gange! Begynderheld? Jaer, muligvis nok, men det var da ikke helt så tosset endda.

Henry - outbound - var i Brasilien sidste år

Elvira - inbound - fra Rusland 

outbound - Somer, som vandt en pris over samlede point

 Hen på eftermiddagen da vi var færdige med alle vores aktiviteter, var der præmieoverrækkelse. Jeg blev meget overrasket, da de råbte mit navn ud som vinderen (selv over Beret der er ret hardcore). Endnu bedre da de så sagde, at jeg havde fødselsdag og hele salen med 100 rotary-mennesker og spejdere begyndte at synge fødselsdagssang.  

Derefter stod den på lidt klatring. Nu fik jeg jo lov til at prøve det i Minneapolis, så selv det er ikke nyt mere.

Resten af dagen/aftenen gik bare med afslapning


Søndag morgen tog vi alle tidligt af sted. Det var lidt trist, fordi vi ikke ser hinanden før om en 3 måneder igen..
Men en super hyggelig weekend det var! Og jeg havde en skønherlig fødselsdag! Jeg vil dog godt nok lige have lov til at tilføje, at jeg for den første gang følte et hint af hjemve. Især fordi fødselsdag normalt for mig er en dag brugt med familie og venner, og så alle de søde fødselsdagshilsner jeg fik, fik mig lidt til at savne Danmark. Men det er jo kun sundt! Har ventet længe på den følelse nu, (lyder nok lidt underligt) så værre var det bestemt heller ikke! Desuden fik jeg en rigtig fin ring, som Gunild købte da hun i sidste uge chillede lidt i Mexico. Søøødt!


Da jeg kom hjem fra weekend ventede der en pakke fra mine forældre samt Gunild. Havde egentlig sagt, jeg intet ville have, eftersom jeg i forvejen har problemer med plads, men jeg fik en lækker æske dansk chokolade samt en tur tilbage til Minnesota næste sommer! Det glæder jeg mig allerede helt vildt meget til! At kunne komme tilbage og besøge alle venner og familier igen bliver jo bare skønt! 


Fik desuden et par kort, et billede osv. i skolen fredag - det var rigtig fint! Og jeg har stadig min fødselsdagsmiddag tilgode med begge værtsfamilier. Beret er spændt på at give mig sin gave - det kan jo kun blive.. interessant! 

Alt for nu! 

Kram til jer






tirsdag den 17. januar 2012

Nyt semester

Hej folks! I dag havde vi den første dag af vores 2. semester. Og jeg ved vist godt, hvad det betyder.. Jeg er halvt igennem min "high school" skolegang. Det er meget mærkeligt at tænke på. Og hvis det ikke havde været for de 3 måneders sommerferie, jeg har i vente, når skolen slutter, ville jeg være meget trist. Mine klasser og lærere er rimelig meget de samme. Udover at jeg nu har "ceramics" i stedet for "drawing" og "20th century young adult litterature" i stedet for "Adv. compostition and research" (er I også forvirrede nu? jep, også mig), byder mit skema på de samme klasser. Dog er der rykket lige rundt på timerne, så hvor jeg før havde historie  har jeg nu bio og små detaljer som det. Allerede nu kan jeg se, at der er en hel del nye mennesker i mine klasser, som jeg ikke har set før, så det kan jo kun blive spændende!

En trist ting der dog kom med det nye semester var, at Matthias nu tager tilbage til Østrig. Vi havde lige haft en sjov tid i "skiing" som de to foreigners, der ikke kunne ski. Og jeg vidste, at lige meget hvor dårlig jeg var, ville jeg alligevel altid være hurtigere end Matthias. Men ork nej ikke mere af det. Hans mutti ville ikke undvære ham hele året, så i morgen drager han af sted hjemad. Øvæv. Rygtet går, at der nu kommer en pige fra Australien - jeg tænker lidt, hvem ville tage til USA, hvis man var fra Australien? Men hva' søren, det skal da også blive sjovt.

I dag efter skole havde vi indendørs træning, da vi ingen sne har, og nåja fordi det var - 25 grader udenfor...

Derefter hentede Beret og jeg Julia fra hendes hockey-træning, og så tog vi hen til en familieven for at hente kjoler til ... damdamdamdam PROM!! Det der med at finde en kjole, man skal bruge en dag er lige lovlig besværligt, så da vi hørte, at hun havde (mange) tilovers fra hendes 3 døtre, takkede vi ikke nej.

- Hvad vi så bare ikke lige vidste, da vi slæbte de (ingen overdrivelse) 30 kjoler hjem, var at de alle var ret grimme...



oh yeah, Julia fandt sin prom dress - så flot! (JOOOKE)
Skoene fik vi søreme også - så flotte!






















Oh well, vi finder på noget!

hejhej!

mandag den 16. januar 2012

Ski meet # 6

Endnu et skistævne fløj forbi, og nu har jeg kun 2 tilbage! Hvor blev tiden dog af?? Lige som jeg rent faktisk er begyndt at blive hurtigt, og lige som jeg rent faktisk nyder det, er sæsonen næsten slut - det er da noget værre rod!
Nånå, men i dag var så endnu et stævne oppe i Grand Forks, det skønherlige sted 3 timer væk. Der er (endnu) ingen sne nogensteder, så det er stadig vores faste skisted, og nu 5. gang vi besøger det. Rutinen er den samme med busafgang klokken 6 om morgen og derefter 3 timer derud. I dag stod den på 5 km. "skate skiing" for mig (2. holdet) mens Beret skulle ud i 5 km. "skate" samt 5 km. "classic" - godt det ikke var mig, siger jeg bare! I dag var koldere end det har været meget længe, hvilket altså ikke ligefrem gør det super behageligt at ski.. Men jeg klarede den med et lille styrt og en samlet 18. plads ud af 46 mennesker. Jeg er ganske tilfreds! Og endnu gladere blev jeg, da min træner spurgte, om vi har skiteams i Danmark, fordi han mente, jeg har godt potientiale. Hvorfor har vi egentlig ikke det? Det er da fjollet.
Næstsidste stævne er tirsdag næste uge, og ugen efter er mit absolut sidste stævne. Derefter vil jeg have en lille måneds pause uden sport, og så begynder "track season" - løb, højdehop, og længdeghop.

Det er ansigtsudtrykket, og dét at der er mennesker bag mig, der gør, at at dette billede er her



Hej for nu!

søndag den 15. januar 2012

Foreigner paaarty

Hej peeps! 
Finals er ovre (værre var det heller ikke), jeg tror, det gik rimelig godt. Fik et A/12 i min Algebra test, hvilket gjorde mig ret glad! Nåja, samme i drawing, men det er ikke så svært. Fik vist nok et B i chemistry hvilket jo heller ikke er for dårligt. Og så et c i USHistory, hvilket efter sigendes er middel, så jeg er tilfreds, når nu det er historie.

Fredag skulle jeg som tidligere nævnt hen til Beth for at fejre weekend sammen med Andrea og Brianna.  Det var ret sjovt, de havde planlagt deres egen lille "surprise birthday party" for mig, da jeg kom om eftermiddagen. Gave, kage, oppyntning og det hele, haha ret sødt (: Det var en virkelig hyggelig fredag aften med gode film og godt selskab! Desværre blev jeg nødt til at tage hjem om aftenen, da vi skulle ski om morgenen, og Charlie derfor gerne ville have mig så frisk som mulig.. 
Vi skulle have været på vores ski kl. 9, men vi fik (heldigvis) lov til at sove lidt længere end det. Desuden skulle vi have skiet 20 km, men det blev "kun" til 15 - det var nok for mig. Derefter var det videre med ømme ben til Julia's get-together. Det er første gang, at vi alle 6 udvekslingsstudenter fra Detroit Lakes har lavet noget samlet - og det var rigtig hyggeligt! Vi er alle lidt anderledes, men alligevel har vi jo én ting til fælles; vi er her. Så det var en god aften med lækker mad, wii, afslapning samt massere af film. Julias nye familie har et hus der simpelthen er perfekt til at have folk ovre. Kæmpe stort med 3 fladskærme (skønt de kun er 2 mennesker normalt), 2 barer, pool-bord og andre vilde faciliteter - det er ret nice. 

Mig, Yok, Matthias, Isabelle, Anna og Julia som ikke er med på billedet

Yok fra Thailand - sammen med mig den eneste der ikke taler tysk. Eller hvad snakker jeg om, jeg har jo perfekt tysk! Kidding, nej alle andre taler tysk - det er lige et funky fact til jer derude


Julia som var dagens kok

Anna, Isabelle og Matthias

Nu nyder jeg bare søndag uden lektier! I morgen tager vi klokken 6 om morgenen med bus for at stå på ski (stævne). jaaaaa! 

Alt for nu, håber I har det godt!

torsdag den 12. januar 2012

Der kom vinteren

I går var det 10 grader - i dag er det så -20... Jeg ved ikke helt, hvad der sker her, men en ting er sikkert - dette vejr er upålideligt! 
Eller også er det bare ved at blive vinter omsider. Jeg er ikke ligefrem begejstret.. Jeg mener, vi har virkelig brug for sne, så vi kan stå på ski i stedet for at løbe til skitræning, men al den kulde der magter jeg ikke helt. Det er første vinter uden meterlag af sne i meget længe, og de klager alle over det. Men hvem ved, nu kommer der måske snart noget??

Udsigten fra mit vindue

I dag stod skoledagen på finals. Vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, for hvis jeg lyttede til mine venner var der hårde skoledage i udsigt. Sandheden viste sig at være noget andet. Havde 4 finals i dag; først i kemi, derefter drawing (at tegne en tegning på halvanden time er ikke helt så hårdt), Algebra 2 samt biologi. Hver test varede halvanden time, hvilket derhjemme jo bare ville være en normal klasseperiode. Men her er de jo kun vant til 45 minutter, så for dem er halvanden time meget længe! Da jeg så forklarede dem om vores 4-timers afgangsprøve i matematik i 9., var de meget chokerede. Og der er sikkert længere prøver i gym, joyjoy! I hvert fald var prøverne stille og rolige og egentlig ret nemme. Det var selvfølgelig multiple choice tests det hele, hvilket jo kun gør det lettere (: 

I morgen har jeg kun en test at tage i US History (æv), men derefter kan jeg jo kun trøste mig selv med, at der så er weekend derefter! Efter skole skal jeg sammen med mine pals Andrea, Beth og Brianna fejre at de "hårde" finals days er ovre, med et lille (hvad de kalder) parteeey. 
Lørdag morgen består enten af en fødselsdag jeg er inviteret til, eller noget langrendski med Beret og Charlie. Det er ikke helt 100p planlagt endnu. Om aftenen holder Julia en sleep over for alle DL's udvekslingsstudenter - det skal nok blive hygsomt! 

Lige nu prøver jeg at lave risengrød, men det virker ikke helt så godt, som når min far laver det.. Resten af aftenen skal bestå i at skrive et essay færdig, slappe af og vel også læse lidt historie. 

Alt for nu, ha' det bare bra! 

onsdag den 11. januar 2012

Normalt er man måske ikke så meget for at vise sine nederlag.. Men eftersom det er mit første år "skate skiing" og (racing for den sags skyld!), synes jeg ikke, I skal gå glip af mit meget elegante (og virkelig sjove) fald! 5.18 til 5.24, kommer jeg i fuld ukontrolleret fart i den flotte DL-spandex! 


http://www.youtube.com/watch?v=5O_JP_uX5Kc&feature=youtu.be

5 måneder i det efterhånden ikke så fremmede Minnesota - det her går jo rigtig godt!

tirsdag den 10. januar 2012

Ski meet # 5 - bedre end de andre!

Hej folks!

I dag var en nem dag, hvad angår skole i hvert fald. Tog med Beret ind klokken 7 - hun har en såkaldt "zero-hour", hvilket vil sige en ekstra time på sit skema, og skal derfor møde tidligere end de fleste andre - i hvert fald tidligere end mig. Den ekstra tid jeg havde, brugte jeg på, at få lidt hjælp af nogle lærere, og få lavet nogle lektier jeg ikke lige fik lavet i går - upsi. Så det var alt meget fint. Vidste så at vi havde et ski meet, men havde bare forstået det som om, at bussen først kom kl. 10:30. Takket være Beret fandt jeg ud af, at den rent faktisk kørte klokken 8, og dermed nåede jeg mit "home meet". Vi har ikke rigtig meget sne her i Detroit Lakes, men lige nok til at vi kunne ski. Og det gik endda virkelig godt! Faldt et par enkelte gange ned ad bakke (virkelig svært at holde balancen hvis du spørg mig), men alt i alt føltes det egentlig meget godt. Jeg kan mærke, at jeg endelig er ved at have bare en lille smule teknik efter min værtsfar samt bror hjalp mig. Og resultatet var søreme også rigtig fint! En 10. plads ud af 30 deltagere i min gruppe! Og her kan de godt lide at gøre folk glade, så første til 10. plads får en "ribbon", sådan et bånd ting. Juhuuu, nu er jeg glad! Der er sket lidt af en forbedring fra mit første meet for en måned siden, hvor jeg fik 43. plads ud af 44 personer (og det var endda i en "dårligere gruppe"!), just saying!

Så alt i alt et dejligt meet!

Nu er jeg i gang med at bage boller, og derefter står den vel altid på lidt lektier - især fordi vi torsdag og fredag har "finals"..

Ha' det godt!

søndag den 8. januar 2012

Skiweekend

Sidder her, søndag aften vi er lige kommet hjem fra Giants Ridge.
Varsity havde et skistævne (1. holdet, jeg er på 2.holdet Junior Varsity), i Giants Ridge 4 timer væk denne weekend, så eftersom Beret skulle stå på ski tog hele familien af sted. Vi kørte lige efter skole fredag, og kom da frem sent fredag aften. Lørdag morgen klokken 11 skulle Beret løbe, alt gik fint, hun klarede det ganske udemærket (jeg ved intet om det her skihalløj). Efter det var det tid til noget ægte skining ! Down hill skiing, Alpine eller hvad man nu lige kalder det. Fordi jeg ikke lige orkede at leje ski, og fordi Beret både ejer ski og snowboard, besluttede jeg mig for at prøve boarded af for første gang i mit liv! Lige siden jeg var helt lille, har jeg stået på ski men aldrig på board, og det viste sig da også at være en... interessant oplevelse. Dylan står på board så han lovede mig at hjælpe lidt.  Hardcore som han er, besluttede han at vi skulle lige og hårdt på og tage skiliften op med det samme. Jeg ville hellere prøve børnebakken, men det kunne ikke komme på tale - nå. Op med skilift, faldt af da jeg prøvede at komme af, for det er ikke helt så nemt som på ski. Op og stå et par sekunder - falde, op et par sekunder, falde. Og sådan fortsatte det størstedelen af bakken ned. Til sidst var jeg simpelthen for træt af at falde, så jeg besluttede mig for at tage boardet af, gå ned ad bakken, og leje et par ski. Jaer, jeg er lidt af en kylling, men jeg ville også gerne vise min familie, at jeg rent faktisk kan stå på ski. Resten af dagen stod på ski, hvilket var super hyggeligt! Det var selvfølgelig ikke som Frankrig, Østrig, Schweitz, Italien eller de områder, men det var bestemt bedre end ingenting! Tror boarding er virkelig sjovt, hvis man kan, og hvis man kan klare at falde maaaange gange, før man lærer det. Men indtil nu vil jeg nu bare holde mig til skiene (:
I dag, søndag, pakkede vi bare sammen, og så tog vi hjemad.  Har lige tabt 4 bordtennisspil i træk - seneste 24-17 med 15 point i forspring.. nå. Nu er der vist snart aftensmad, og så står den på lektier (joy to the world). Endnu en skønherlig uge i sigte med finals torsdag og fredag. Det er så småt ved at gå op for mig, at skolen jo absolut intet betyder, eftersom jeg ikke kan bruge mine grades til noget som helst, men jeg prøver alligevel ikke at slacke for meget. Dylan tager desuden tilbage til college i morgen, så huset bliver lidt mere stille, men han skal jo nok komme tilbage på besøg.

Alt for nu, hav det godt!

onsdag den 4. januar 2012

Såååååå søøøøøøøøøøødt

Så Beret er fast kolumnist på den lokale avis. Hun skriver om alt, der foregår i hendes liv såsom, skistævner, familie, hendes kat, skole, venner osv. Og denne gang da jeg så hendes lille kumme, handlede den søreme så om mig. Det er ret sødt, så jeg synes, I skal have mulighed for at læse med! 


Klik på link


http://www.dl-online.com/event/article/id/65153/publisher_ID/5/
After years of waiting, best sister comes along 

Velkommen 2012!!!

Nyt år og tid til et blogindlæg om hvordan nytårsaften foregår her i staterne! 

Som tidligere indlæg fortæller, havde vi endnu et skistævne fredag. Som sædvanlig var hele familien Ramstad klar til at råbe af mig (ment godt), som jeg svejende skiede forbi dem med mine endnu ikke helt så gode evner til at holde balancen. Da vores stævne var ovre, drog vi alle i en meget klemt bil mode Minneaoplis for at besøge familie. Dagene fredag til mandag blev brugt hos Karen's forældre, som er ganske flinke mennesker. Vi ankom sent, så fredag skete der ikke det store. Lørdag, nytårsdag tog Charlie, Dylan, Beret og jeg ud for at stå på langrend (iiigeeeeen). 10 km. på bagen, og privatundervisning af dem alle (de er meget gode skiere), så jeg tror, jeg er ved at lære det. Hjem og slappe lidt af, for at blive friske til at byde det nye år velkommen. 
Sammen spiste vi middag - ingen specielle traditioner, bare ganske normal middagsmad. Og så husker jeg det egentlig bare som om, vi sad foran flimmeren (TV) og hyggede, mens vi så live nytårstamtam sendt fra New York.


Kunstnere såsom Lady Gaga var vores underholdning. Da der er en times tidsforskel så vi folk i New York springe ind i det nye år, mens klokken endnu var 11 hos os (- lidt underligt). Da øst-kysten var helt inde i 2012, viste de TV-showet igen til ære for os i vest der stadig befandt os i 2011.   
Her familien klar med deres hatte

Da klokken så endelig blev 12 hos os, fik vi HOPPET ind i det nye år. Noget de ikke normalt gør, men jeg fik overtalt dem, for jeg synes ikke, det er rigtig nytår uden at hoppe ind i det nye år. Derefter kom turen til deres tradition: At slå med potter og pander i haven! Intet fyrværkeri, det bruger de ikke så meget her i USA.

Alt i alt var det en lidt stille og rolig nytårsaften - noget anderledes end normalt. Der var heller ikke noget med at blive op hele natten, i stedet så vi lidt dårlig TV, og så gik vi i seng omkring 2-3. 

1. januar 2012
Gik med at sove lidt længe (vi skulle have stået på ski, men vi var for dovne). I stedet tog vi ud for at shoppe lidt (Beret og jeg skulle have disse flotte metallic tights, som vi skal bruge til et stævne - jeg forklarer mere senere). En af sportsbutikkerne havde en meget stor klatrevæg, så den skulle vi selvfølgelig lige også prøve! Sidst jeg havde chancen for at prøvet at klatre, havde jeg noget med armen, så denne gang var min første gang. Det. var. hårdt. Beret gik først og fik det til at se virkelig nemt ud - skal lige siges, at hun er klatreinstruktør om sommeren - sååå deeeet...  Menmen, jeg klarede den skam, juhuuuwuuhhuuu 







Derefter tog vi hen for at besøge Charlie's søster samt fætre og onkel.

2. januar 2012 

Stod vi tidligere op (kl. 10) og af sted var det for at besøge Karen's søster, onkel og 2 fætre. Det var super hyggeligt! De har for tiden en udvekslingsstudent, Jan, fra Schweiz, så det er jo altid sjovt at møde "those foreigners". Karen's anden søster kom også forbi, og så havde vi en lille "juleaften", eftersom de ikke sås til jul. Igen blev jeg begavet, selvom jeg ingen af dem kendte. Fik noget lotion, chokolade og en Minnesota University t-shirt til Dylan's store ærgelse, da han går et andet sted og ikke mener, de er noget værd. Derfor har jeg med vilje haft den trøje på de sidste par dage - kun fordi jeg ved, det gør ham enormt irriteret. Jeg er sådan en sød "søster". 
Efter det besøg gik den 3-timers tur igen hjem.

Og når man keder sig lidt, laver man flotte ansigter til folk, der kører forbi, som disse

Skole igen

Tirsdag betød desværre en slutning på en al for kort juleferie. Tilbage i skole, hvilket var lidt hårdt... øvæv. 

Vi har fået en bitte smule sne, så vi kan nu træne på græsplænen ved skolen. Men vi står snart mere på græs end sne...

I dag, onsdag, havde jeg selvfølgelig skole samt træning, men til aften stod den på dansk mad. Det er sådan, at de hver gang, der har en udvekslingsstudent, får dem til at lave en ret fra deres hjemland til dem. Frikadeller med kartoffelmos og rødgrød med fløde, lød ret dansk (og nemt) til mig. Så det var, hvad menuen stod på. Troede jeg skulle klare det hele selv, men fik god hjælp fra familien, så det var slet ikke så slemt endda. 



Desuden kunne de godt lide det - succes! De mente endda, at det nok var den bedste ret, de endnu havde fået lavet af deres udveksling - Og det er ikke lidt, for jeg er den 8.! 


På fredag drager vi mod... kan ikke lige huske hvor, men det er 4 timer væk. Der har Beret et skistævne lørdag, og derefter tager vi alle ud for at stå på RIGTIG ski (ned ad bakke med lifter og sådan) yay! Så det skal nok blive en hyggelig weekend. Søndag tager Dylan tilbage til college, hvilket egentlig er lidt trist... Men jaja, selvom der bliver lidt mere tomt, kommer han jo tilbage (: 

Alt for nu, hav det godt, og GODT NYTÅR!!

Kram

Siri