hej folks ! Er lige her i midten af endnu en af de der MEGET hektiske uger, som jeg føler for lige at dele med jer !
Mandag startede vi friskt ud med morgentræning - lækkert! En lang dag i skole og en masse lektier. Tirsdag stod på mere skole, en lille hyggelig US history test (det er rigtig dejligt!), og så et stævne i hjemmepool. Jeg svømmede, 200 IM holdkap, 400 fri holdkap, 100 bryst og 200 fri - 1. plads i alle løb, så det var jo skønt efter en hård dag (: Efter stævnet havde vi fælles holdmiddag, vi kom hjem kl. 10, lektier til kl. 12, sove og op kl. 5 af sted til morgentræning. Endnu en lang dag i skolen med endnu en (lang) prøve i US history og flere lektier. Lige nu tager jeg tid, jeg egentlig ikke rigtig har, for at skrive lidt her på bloggen. Om lidt skal nogle lektier ordnes, og så skal jeg færdiggøre min præsentation, som jeg skal fremlægge for rotary-klubben i morgen kl. 11. Føler mig ikke rigtig klar til at fremlægge for 100 ældre mænd.. men det skal nu nok gå, de er alle meget flinke.
Efter skole, biologitest, osv. i morgen er der endnu et stævne - igen i hjemmepool, hvilket er dejligt. I morgen svømmer jeg 200 IM holdkap, 400 fri holdkap, 100 bryst og 50 fri, så det er næsten til at overskue. Fredag kan vi sove "længe" (til kl. 7), og så er der "bare" skole, en matematiktest og træning. Lørdag morgen skal vi op kl. 7, for at tage (det er sandt) til endnu et stævne. Og når det slutter kl. 6, tager jeg direkte til Fargo for at mødes med en udvekslingsstudent, jeg mødte for nogle uger siden. Søndag står på besøg hos bedsteforældrene og afslapning.
Så ja, hvad kan jeg sige, der sker noget hele tiden, jeg keder mig bestemt ikke, men lidt mere søvn ville nu ikke gøre mig noget...
Ellers ventede der mig nogle dejlige overraskelser, da jeg kom hjem i dag; lakrids, rugbrød og PÅLÆGSCHOKOLADE (jeg er i landet med al slags mad, der overhovedet findes, og de har IKKE pålægschokolade..) sendt fra det dejlige Danmark! Juhuuuuu, hvor dejligt ;)
Hyg jer !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar