Jeg rejste d. 11. august 2011 via Rotary til USA, hvor jeg skal være ude og bo i Minnesota som udvekslingsstudent det næste år. Denne blog er for familie og venner, der har lyst til at følge med i mit år som udvekslingsstudent 2011/2012 (;
fredag den 14. oktober 2011
endnu en forlænget weekend
I dag er det fredag, og denne fredag har set en del anderledes ud, end hvad jeg havde troet.
Hvis vi starter med i går, torsdag, hvor jeg havde skole, rotary-præsentation af mig selv og et stævne på programmet. Skole var skole, ikke så meget nyt der. Min præsentation gik rigtig godt, og jeg fik en masse ros, det hele gik nemt, og jeg var ikke nervøs. Jeg kan helt klart mærke på mit engelsk, at jeg har været her i en 2 måneder nu, for det falder ret så naturligt efterhånden.
Efter skole havde vi så endnu et stævne. Jeg fik svømmet min 200IM-holdkap go min 50 fri (2. Plads i begge løb), fik set udspringerene, der altid kommer efter førte halvdel af et stævne. Derefter er der igen opvarmning, og det var lige, som jeg skulle op af vandet, at en anden svømmer satte af fra kanten og ramte mig lige i hovedet. Det gjorde virkelig ondt, og jeg blev helt svimmel, så min træner kom hurtigt med is og sagde, jeg skulle ligge ned. Der lå jeg så med en frygtelig hovedpine, indtil de havde tilkaldt en læge. Han spurgte mig om nogle spørgsmål, og jeg kunne svare på de fleste (havde dog glemt at jeg havde snakket med ham samme dag, hvilket vist ikke var et helt godt tegn). Heldigvis sagde han, at eg virkede rimelig frisk, og at det nok ikke var så alvorligt. Da jeg var blevet tjekket, var stævnet slut, og jeg havde misset 2 af mine løb, og vi havde tabt. Nå. Tog direkte hjem og sov fra kl 21 til 9 (har ikke sovet så længe i måneder, og det bliver bedre endnu). Jeg skulle jo egentlig have været i skole, men hele familien havde åbenbart prøvet at vække mig, og jeg var så godt som besvimet, så de havde ladet mig sove, hvilket jeg virkelig også kunne træne til! Hele dagen havde jeg hovedpine, men da Jim kom hjem for at tjekke til mig kl. 12, fik jeg noget smertestillende, de hjalp en del. Sov derefter fra 12 til 16, hvor Jim igen kom hjem. Samtidig fik vi et besøg af lægen, der lige ville tjekke til mig (Lillelille by). Han sagde, at jeg så bedre ud, men at jeg sadig skulle tage deb med ro, og ingen træning før mandag.. Så gåe glip af sæsonens førtste store stævne i morgen, hvilket er lidt æv.. Men måske er det wn meget god ide at slappe lidt af efter en travl tid. Resten af aftenen gik med reataurantbesøg sammen med Stephen og Jim, og en film vi blev enige om, måtte være den kedeligste i hele verden - noget med "sideways" se den ikke!! Til sidst kom jeg i tanke om, at det 5 minutter endnu er "national dessert day" (puha, skam dig hvis du havde glemt det!), så blev lige nødt til at lave nogle pandekager, (der faktisk ikke smagte særlig godt...). Nu vil jeg gå i seng, for i morgen byder på Stephens (muligvis sidste) fodboldkamp samt en hyggelig sleep over hos en veninde i Fargo. Ha en skøn weekend!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar