Hola! Jeg har haft en skønherlig weekend, og nu skal I høre, hvad den bestod af! Fredag startede godt ud med en nem træning, og derefter tog Beret, julia og jeg hjem til Beret, for at få aftensmad, før vi skulle til et teaterspil fremvist af 10 elever fra vores High school. Stykket hed "Mr. Hyde and Dr. Jekyll", og hvis nogle af jer kender det stykke/den historie, ved I også, at det er enormt uhyggeligt! Folk der dør og alt muligt hyggeligt stads. Og produktionen var søreme noget andet, end hvad vi kunne fremstille på lunderen. Vilde lydeffekter (hvilket bare gjorde det endnu mere uhyggeligt), skarpe lys osv. Jeg kunne ikke lide historien særlig meget, men det fantastiske skuespil gjorde op for det! Da forestillingen var forbi, tog vi hjem - lettere rystede - Beret kørte Julia og jeg til mit hus, hvor vi så sov. Lørdag blev vi vækket omkring klokken 12, da Maren råbende fortalte os, at der var frokost. Det meste af eftermiddagen gik med afslapning, indtil Julia måtte hjem, og jeg igen skulle mødes med Beret. Først havde vi (igen) aftensmad hos hende, og derefter tog vi til en koncert i det lokale kulturhus. Det var et israelsk band bestående af 4 mænd der spillede alverdens instrumenter, samt en kvinde med en meget smuk stemme. "Yamma Ensemble" hed de, hvis nogen skulle have interesse, det var rigtig godt kan jeg i hvert fald sige! (: Derefter tog vi hjem og så film hele natten, ok ja, det var skønt. Søndag sov jeg igen længe, men igen blev vi vækket klokken 12, da Beret havde en klaverkoncert. Den tog jeg med til, og efter endnu mere god musik tog vi til byen for at finde sko til Beret til prom. Det er om 6 dage, og hun har endnu ikke nogen. Hun har egentlig heller ikke en kjole, eller det vil sige, at hendes mor lige skal have syet den først og sådan! Da jeg var færdig med Beret, mødtes jeg med min counselor, Janet, som jeg efterhånden ikke havde set i noget tid (man skal efter reglerne mødes hver måned). Heldigvis har jeg stadig ingen problemer overhovedet, så var ikke så meget at snakke om der, og snart kunne jeg komme hjem til mine værtssøskende, der i længsel havde sms'et mig, og sagt at jeg snart skulle komme hjem (yes, så populær er jeg altså alligevel i blandt de der 5-10 årige!). Afslapning derhjemme, før vi tog ud for at spise. Rar weekend, og nu kun 17 skoledage igen! Håber alt er godt!
hej igen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar