søndag den 11. december 2011

Første skistævne!!!

Hej folks!
Så i dag havde vi vores første skistævne - so exciting !
Jeg har stået på slalomski (er det, hvad man kalder det? "down-hill-skiing"), og prøvet langrend et par gange derhjemme. Men det viste sig så, at vi skulle stå på skøjteski, som er en helt tredje stilart.

Så først fredag bestod træningen af at "vokse vores ski".
/Mig og Yok - sjoveste pige jeg længe har mødt!
Det gik ikke helt så godt, men hva' søren øvelse gør mester!

Lørdag morgen kørte vi kl. 6 (så dejlig tidligt) af sted til Grand Rapids - 3 timers kørsel. Stort set ingen steder i Minnesota har sne endnu (skuffende), men de er det eneste sted, der laver deres egen sne, så stævnet blev ikke aflyst. Frem kom vi, på med udstyret og så af sted til en prøverunde. Eftersom jeg ikke havde gjort det før, var det meget... interessant. Jeg faldt ikke, hvilket overraskede mig en del. Efter en prøverunde havde jeg nok selvtillid til at stille op til et 4 kilometers race.



 Matthias (udveksling fra Østrig) og jeg der lige varmer lidt op før min store debut. 


/læg mærke til hvordan jeg er helt alene... hahahah

2 og 2 startede vi af gangen, og jeg løb i "junior high" (rimelig meget alle mellemskoleelever, ret fedt!). Jeg startede smukt ud med en tyvstart. Det er sådan, at man starter et minut mellem hver 2, der starter. Jeg valgte så at starte på 59 sekunder... Jeg når omtrent en halv meter, hvorefter jeg vender mig om og råber: "I just cheated!" til dommeren... Hvorfor? Jeg ved det ikke. Men han grinte bare, og sagde at det ikke gjorde noget. Så hvad søren, af sted med mig. 19 minutter (langsommere end løb, ups) - 19 interessante minutter. I starten prøvede jeg sådan teknik, og hvad de andre gjorde. Men det blev hurtigt hårdt, så jeg gik lidt og sådan. Man skal også bruge sine poles (skistænger?), men det gjorde jeg ikke rigtig. Kort sagt tror jeg, at jeg var til en del underholdning for tilskuerne! Det var ret så hårdt faktisk, især bakkerne åh jeg siger jer, de var slemme! Halvt igennem mit løb filmede min træner mig, hvor jeg råber "And I'm gonna do this twice??!", for det var altså lidt hårdt. Men jeg klarede det jo, og det var da ret sjovt at prøve! 

Og bedst af alt - jeg kom ikke sidst! 41 ud af 43, oh yeah! Var endda hurtigere end Lindsay der har været i skiing i snart 6 år. Poor girl, jeg havde lidt ondt af hende... 

Nu mangler vi bare noget sne her, så vi kan komme til at træne! Men foreløbig ser det desværre ikke helt ud til det..

Glæder mig til at kunne give jer flere opdateringer fra ski meets, for det var sjovt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar