Dagen startede kl. 03:00 med at væggeuret ringede, efter 1 dejlig times søvn (havde pakket og ryddet op). Jeg skulle lige have styr på det sidste, inden kufferten skulle lukkes, så vi kunne køre kl. 04:00.
Det hele gik egentlig stille og roligt, mit værelse så sådan rimelig ryddet ud, og jeg var ved at være klar til at tage af sted. Der skete bare en lille ting; min kuffert vejede pludselig 10 kg. (dvs. 28 kg. - 5 kg. for meget) mere end dagen før.. Ups.
Det var mig selv, da havde været en kegle og veje kufferten på en åndssvag måde, så den vejede mindre. Derfor fik jeg mig lidt af et chok, da min far kontrolvejede den, og kunne konstatere at jeg skulle have 5 kg. ud - 15 min. før vi skulle være i lufthavnen. Der fik jeg godt nok stress på! Så ud røg det øverste lag af tøj (alle mine varme trøjer..) og også min palægschokolade :( jaer, på trods af lykkelig fb-opdatering, må jeg skuffe endnu en gang.. øv.
men set på den lyse side er der jo ikke det, man ikke kan købe i staterne (:
Tiden i lufthavnen var meget mærkeligt. For det første var det så tidligt, at vi alle var vildt trætte, og for det andet føltes det at skulle væk så mærkeligt og fjernt. Den bedste måde at beskrive det på, må være at sige at det føltes som om, man drømte.
At skulle sige farvel til familie og venner havde indtil da været forholdsvist nemt. Men som vi stod der i lufthavnen (mor, far, Gunild, Anne, Andrea & Matilde), var det ligesom ved at gå op for en, at nu var det nu. Det var nu, jeg skulle af sted på den tur, jeg har ventet så længe i spænding på.
At sige farvel var virkelig sørgeligt. Meget mere end hvad jeg havde forventet, det ville blive. Jeg græd en del mere, end hvad jeg lige havde troet, jeg ville. Men det er godt at vide, at jeg ikke er helt følelseskold da (;
Da de sidste kram var givet, og de sidste "vi ses om et år"-sætninger var blevet sagt, var det tid til at gå. Op på rulletrappen, og så var det ellers farvel til Danmark og alt det kendte.
hej hej søde venner og familie
vi ses om et år!
Fra Kastrup til Stockholm, fra Stockholm til Chicago og til sidst fra Chicago til Fargo.
Det var en megetmeget lang tur, men også rigtig hyggelig da jeg var sammen med de andre udvekslingsstudenter (: Som jeg forresten håber (hvis I læser dette) får det bedste år, de kunne ønske sig!
Vik P
sund og ernærende frokost i Chicago
Efter den sidste strejkning fra Chicago til Fargo, som jeg måtte tage alene, kom jeg omsider frem til final destination. Der blev jeg mødt af mine host-mom, host-dad og host-bror, som stod klar med et kæmpe skilt, hvorpå der stod: "Welcome to Minnesota, Siri!", - jeg blev helt glad (: (: De gav mig kæmpe kram og sagde, hvor glade de var for at se mig, - virkelig, de er de sødeste mennesker, man overhovedet kunne tænke sig til!
nåede desværre ikke at få et billede af dem, da de stod i lufthavnen og ventede på mig.
Lige før landing i Fargo - helt ude på landet er det altså alligevel ikke
Da jeg havde fået min kuffert, (nemt, Fargo er en lille minilufthavn) tog de mig med ud og spise italiensk. Bagefter kørte vi en time videre mod Detroit Lakes. Inden vi kørte helt hjem til mit nye hjem, kørte vi lige en tur rundt i byen. Det er sådan en hyggelig by lige ved vandet med små butikker og restauranter. Kan sagtens se mig selv bo her!
Da vi så kom hjem, viste de mig rundt og hvordan, de havde gjort klar til mig. De blev ved med at sige "You are a part of the family now!", hvilket jeg syntes, var ret sødt.
Mødte også datteren herhjemme, (hun havde været til noget møde noget), og hun virker også rigtig flink, hvilket er godt, eftersom vi skal dele værelse sammen.
Alt i alt tegner det her til at blive et helt uforglemmeligt år!
I morgen tager min clubcounsellor mig til frokost, og ellers skal jeg vist bare pakke ud, få en telefon op at køre samt en bankkonto.
Håber I har det godt derhjemme i Danmark!
Kram herfra
Hvor er det dejligt at høre, at det første døgn er gået godt. Det lyer virkelig som om, du er landet i en god familie :-)
SvarSletJa, det var rigtig svært at sige farvel i går, og både mor og jeg sad på arbejde i løbet af dagen og så lidt tomt ud i lokalet.
Vi glæder os til at høre mere fra dig og fra Minnesota.
Knus
Far
Hi Siri,
SvarSletVelkommen to the US! If you see any old people at the coffee shops in DL, you can probably speak Danish to them. They are probably a bunch of old Norwegians and Swedes. You might bump into a Finn, but just ignore them and their SUMI!
I put your text into google translator, it works pretty well!