tirsdag den 29. november 2011

al den godhed i verdenen, åh så skønt !

Hejhejhej (:

Her kommer lidt nye opdateringer:
Mandag var jeg i skole til kl. 11, hvorefter jeg så besluttede mig for, at jeg simpelthen var for kvæstet og træt og for ukoncentreret, og at blive i skolen simpelthen ikke ville nytte noget. Derfor tog jeg hjem - eller I ved, Jim kom og hentede mig, det er ikke ligesom dengang, jeg bare kunne gå hjem fra Lunderen... En anden ting er, at når man går hjem, skal man først have tilladelse fra sine forældre (værtsforældre). Man kan ikke bare smutte, som jeg er vant til, næhnej, hen til sygeplejersken, som så ringer efter dine forældre. Det er ærlig talt lidt besværligt... I hvert fald tog jeg hjem, og så sov jeg til kl. 19 - bum. Helt frisk var jeg altså ikke. Lavede derefter lidt lektier, hvorefter jeg igen gik i seng.
I dag vågnede jeg så op lidt friskere og klar til endnu en ny dag i skolen. Efter thanksgiving er min lyst til at gå i skole blevet meget lille. Det er virkelig kedeligt at have det samme skema hver evig eneste dag. I trance går man fra klasselokale til klasselokale, suksuk. Har det jo sjovt med folk omkring mig, men nøj hvor er skolen dog kedelig. Vi er halvt igennem anden kvartal, og næste semester får jeg lidt ændringer i mit skema, hvilket helt sikkert bliver godt! Nåja, men så var jeg i skole og derefter træning. Jeg burde virkelig have løbet i ferien, som vi havde fået besked på, men jeg var bare for doven... Okay funky fact; jeg har endnu ikke taget på! Winwin! Det er bare dejligt. Ændrer dog ikke på hvor hård løbetræningen var i dag. Har brug for noget sne, nu! Vil meget gerne kunne stå på ski snart, tak! Om 2 uger har vi vores første stævne (et sted hvor der garanteret er sne), og hvis vi ikke får sne i DL inden dag, bliver det mit første stævne, og jeg ved ikke særlig meget om, hvordan man konkurrerer i langrend... Så det bliver jo bare skæg!
Efter træning var det hjem, og så bagte jeg nogle cookies - nu kommer vi til overskriften: I denne uge holder skolen fondraising for en dreng, der blev kørt ned af en bil for nogle dage siden. Han har det vist egentlig meget godt (han er i min engelsk-klasse), men hans dyre cykel blev stjålet, og nu indsamler de penge, så han kan købe en ny. Er det ikke bare det sødeste??! Det gør mig så glad! Så jeg besluttede at bage nogle cookies, de kunne sælge (det er det, de gør). Jeg kender knap drengen, men jeg synes da bare, det er så rart!

Selvfølgelig er det kage og kakao de sælger, det er jo USA ;) 

Hej for nu!

lørdag den 26. november 2011

fredag + lørdag

Det er ikke for sjov med den her blogning, nu har jeg tid, så nu går jeg hardcore!
Fredag var halv afslapningsdag lidt juleoppyntning og så om aftenen tog vi - Lauren, Stephen og jeg - hen til Clem - en fyr der lige er på besøg hjemme fra college, og som derfor havde en fest (well, i Danmark ville vi nok bare kalde det en lille komsammen). Det var virkelig hyggeligt! Selvom der var en del college-people med, som jeg endnu ikke kender, kender jeg efterhånden overraskende mange mennesker her i DL, og det er bare dejligt ;)
Lørdag blev jeg vækket, ved at Lauren fandt kasserne med julepynt frem. Nu går det løs. Hun er helt ustoppelig! Stortset hele dagen har hun pyntet op pyntet. I morgen skal vi hænge lys op i træerne i haven + juletræet skal op. jep det er sandelig ved at blive jul her ;)




Brianna fra skole inviterede mig med til hendes onkel og tantes farm, så jeg måtte gemme julepyntningen, da det jo var et tilbud, der ville noget! Jeg kender Brianna fra min "drawing-class" og biologi, og hun er bare en flink en (:
Af en eller anden grund snakker vi en del om køer, og det var derfor hun tænkte, at jeg skulle med og se deres farm, hvor de har hundredevis af køer:


Havde ikke lige troet, jeg skulle lave et indlæg om køer, meeeeeen det skete så. Her er deres små 2 ugers gamle kvæg ->

Og her "Mrs. Lady", som er deres kæledyr (de fjollede landmænd)
Endnu bedre; jeg fik lov til at malke en ko! Wuhuuuu, winning! Ej, det var faktisk ret sjovt, normalt bruger de dog en maskine.
Jeps, det var min lørdag, og det var en sjov dag! Havde aldrig troet køer kunne være så interessante, men det er de faktisk. én ting har jeg dog lært efter i dag: Jeg skal ikke være en bonde - ej tak, det lokker ikke ligefrem. 

I morgen vil jeg meget gerne bare slappe af, og så er der jo som altid lidt lektier.. 

Har lige spist en rugbrødsmad med pålægschokolade, og så bliver dagen egentlig bare ikke meget bedre!

Ha' det dejligt!

fredag den 25. november 2011

THANKSGIVING + BLACK FRIDAY SHOPPING

Hej folks !

Okay, så en af de store begivenheder her - thanksgiving - er nu ovre. Så det skal jeg jo selvfølgelig lige have lavet et blogindlæg om :)

Så, dagen startede lidt tidligere end den burde - kl. 8. Men det var egentlig bare fordi jeg skulle ringe til Danske Bank, så det er jo en hel anden historie. Men ved at stå op så tidligt, kunne jeg overvære Deanna løbe rundt og gøre et ton af mad klar. Selvfølgelig hjalp jeg da også lidt, det skal da ikke være sådan. Desuden tog Lauren og jeg til Walmart (yndlingssupermarked) for at købe ind - iført vores pyjamasbukser. Men det er også bare fordi, jeg lige har købt de her virkelig nice pingvin-bukser - i Walmart -, og de er alt for flotte til kun at sove i.
Jeg føler lidt, vi kommer af sporet her, så videre i teksten! Hjem igen og lave mere mad, og ellers bestod formiddagen egentlig bare af afslapning. Hele dagen igennem var der parader i TV'et, så hvis ikke man laver mad, flader man den foran fjernsynet. Omkring kl. 5 begyndte vi så at få gæster; Deannas forældre og 3 vennepar. Jeg havde mødt dem alle før, og et par af dem var med i Albuquerque (faktisk var et af parrene dem, der ejede ballonen), så det var rigtig hyggeligt at se dem igen! Derefter gik det egentlig bare ud på at spise og spise og spise. Selvfølgelig kalkun som er den helt store dille, sammen med kartoffelmos diverse grøntsager osv. Det smagte nu dejligt (: Jeg kom helt i julestemning, for thanksgiving minder egentlig ret meget om jul - bare uden gaver. Til dessert fik vi den traditionelle græskartærte, lækkert, lækkert!
Efter middagen slappede vi egentlig bare af, men det var rigtig hyggeligt!

Glemte desværre helt at tage billeder - så her det eneste billede på mit kamera fra thanksgiving; tak Jim, så venligt af dig at bidrage til min samling af flotte billeder!


!BLACK FRIDAY SHOPPING!

Efter thanksgiving holder alle butikker altid kæmpe udsalg, og i år var igen undtagelse! En del butikker åbner allerede ved midnat og er åbne hele natten igennem, så Lauren, Rikki og Taylor besluttede os for at tage til Fargo ved midnat for at shoppe! Så efter dejlig mad og godt selskab tog vi (lettere trætte) af sted mod Fargo. Det. var. vildt. Vi troede, vi var virkelig snedige ved at tage af sted så tidligt, men næhnej der var stadig overdrevet mange mennesker. Først virkede det lidt håbløst, fordi der var køer overalt, men som natten skred frem, blev det bedre. Og omkring kl. 3 var det rent faktisk muligt at købe ting. Udsalgene var ikke helt så vilde, som vi havde håbet.. Det er stadig USA og billigt, men alligevel. Det afholdt os dog selvfølgelig ikke fra at købe en del alligevel ;) Og så da vi var færdige i mall'et tog vi videre til TARGET (*et supermarked med meget mere end mad). Folk havde campet udenfor TARGET i flere dage, fordi de er kendt for at have de bedste tilbud på elektronik. Da vi kom omkring kl. 4-5 var der dog ikke helt så mange mennesker mere, og det var ganske rart! Nogle af de vildeste tilbud var måske snuppet, men jeg fik alligevel et virkelig godt kamera til 500 kr., så det var jo ikke ligefrem dårligt! Fik desuden en pyjamasdragt (det kaldes gruppepres) - se billede ->

Tjoe, sådan en kan vel være meget nyttig indimellem.. Kan berolige jer med at den ikke var særlig dyr ;)


Her er resten af gevinsterne (1, 2, 3, føler pludselig vi har en modeblog her!). Så lidt fik jeg da, men heller ikke mere end at jeg forhåbentlig kan få det hjem engang til sommer..  
p.s. varme sokker, varme sokker, varme sokker - jeg forberede mig til en kold vinter her


Omkring kl. 6 var vi ved at være godt kvæstede, der var stadig 1 butik to go, men det viste sig, at de havde lukket, så i stedet tog vi hjem. 

Det var meget underligt, at komme hjem samtidig med at Jim og Deanna skulle op og på arbejde, og hele natten var virkelig syrealistisk. Men også virkelig sjov, og en oplevelse man nok ikke kan finde i Danmark. Folk gik amok over alle de gode tilbud, det var ret interessant at overvære! Heldigvis blev ingen skudt denne gang - det er sket et par gange før, hvis de ikke har kunne blive enige over, hvem der kom først til det gode tilbud. Skøre amerikanere. 

Fantastisk thanksgiving, fantastisk black friday! 

I dag stod vi så (af forklarlige grunde) op lidt senere, og så tog Lauren og jeg ud for at købe julelys. Det skal måske lige nævnes, at Lauren er den vildeste juleelsker, jeg længe har mødt. Så nu hvor thanksgiving er ovre, er hun i gang med at pynte op til jul. Stedet hvor vi tog hen for at købe lys var helt vildt. De havde så mange juleting, at man slet ikke kunne drømme om det! Kæmpe lysende figurer, juletræ, julelys, glaskugler, julesokker (til kaminen), og alverdens ting, det var helt vildt! Nu er jeg i julestemning, og jeg glæder mig ! 


Ha' en skøn weekend alle! 


Kram :)
  

onsdag den 23. november 2011

Bare et par små ændringer lige pludselig

Hej alle! Så der sker ligepludselig en masse ændringer i forhold til 2. værtsfamilie. Som jeg har skrevet om før, skulle jeg have flyttet in hos "the Thompsons", men faren mistede sit job, så moren ville have til at arbejde og være væk størstedelen af tiden. Hvilket ville betyde, at jeg ville bo med Tom og deres 15-årige søn Ben. Det ville nok være lidt mærkeligt, og så tror jeg desuden, det er i mod reglerne. Hvad jeg så fik at vide var, at jeg kunne bo her hos min rare familie i hvert fald indtil efter jul. Og at jeg i løbet af mit år muligvis kunne ville blive boende hos 2 familier. Virkelig, havde jeg intet i mod det, jeg elsker min familie her, og jeg blev lykkelig over at høre, at jeg kunne få lov at blive lidt længere.
- Men. Jeg mødtes med min counselor søndag, og det viste sig, at de allerede havde fået en ny familie, og at de ville have mig til at flytte d. 10. december. Det var jeg ikke ligefrem så begejstret over, nu havde jeg jo lige fået at vide, at jeg kunne blive julen over. Så jeg sagde egentlig, at jeg meget gerne ville blive i hvert fald til efter jul (det var nemlig fint med Sinclairs). Janet (min counselor) snakkede om, hvordan det ville rykke tidsplanen, men at hun alligevel ville tage det op. I dag ringede hun så og fortalte mig, at det ikke kunne lade sig gøre at vente, og at jeg nu flytter om halvanden uge...
Det hele kom lidt pludseligt, og jeg er lidt trist over at skulle flytte lige om lidt.. Men altså, sådan er livet vel. Desuden virker min næste familie også som en god familie. Den består af en mor og en far (faren er i gruppen, der skulle bestemme, om jeg kunne vente med at flytte eller ej, sååååe..), deres søn Dylan der går i college nu, og deres datter Berit. Jeg har en klasse med Berit, og hun er desuden i langrend. Hun er virkelig rar og sjov, så jeg tror, det bliver godt at bo der. De har haft 8 udvekslingsstudenter før - ALLE drenge (!!!). Noget med at moren helst vil have drenge, (ved ikke lige hvorfor), men forhåbentlig kan jeg ændre hendes synspunkt en smule .. (:
I hvert fald er det de ændringer, der sker for tiden. Det er lidt overvældende, men jeg glæder mig da nu også på en måde, nu hvor jeg ved, de er rare mennesker.
I morgen er thanksgiving, og der kan jeg jo passende takke min nuværende familie for at have været så fantastiske. Har virkelig haft det godt her, og jeg kommer til at savne dem meget, - selvom jeg forhåbentlig stadig kommer til at se noget til dem!

Jep, så er I opdaterede!

Kram herfra

TURKEY BINGO

Som I måske ved, er det i morgen thanksgiving - SÅ spændt!! Som jeg har forstået det, handler thanksgiving om at spise, og spise, og spise, og blive ved med at spise, og så spise lidt mere - ikke helt dårligt! 
Men her kommer, hvad jeg egentlig skulle fortælle om! TURKEY BINGO!! 
Hele dagen i dag i skole, har vi spillet turkey bingo i hver klasse (så 8 gange på en dag). Det er som at spille bingo, - vi havde hver en spilleplade, og så råbte de numre over højtaleren, fik man bingo skulle man løbe (som en kalkun) og lyde (som en kalkun) hele vejen ned til kontoret. Jeg vandt desværre ikke, men det var sjovt at sidde i klasselokalerne og høre folk løbe og skrige igennem gangene! Prisen var - selvfølgelig - slik, som forventet :p Det var i hvert fald underholdende!


Så var den ikke længere! Hav en god thanksgiving (selvom det jo ikke rigtig fejres så mange andre steder)

lørdag den 19. november 2011

Åh! Har forresten boet her i dejlige Minnesota i 100 dage! Sikke tiden dog flyver..

Og en artikel fra sections!

SECTION SWIMMING AND DIVING

Fredag

Fredag fik jeg 100% i begge mine bio-prøver, og derfor fik jeg slik af min lærer. Det er ikke for at blære mig, at jeg skriver dette (multiple-choice-tests er så nemme, at det nærmest er umuligt ikke at få 100%), men jeg syntes bare det var sjovt, hvordan de giver os slik. Samme princip i USHistory, hvis du svarer på et spørgsmål, får du en karamel. Det er søreme noget andet end "sukkerfri Lundtofte Skole"!

Fredag blev jeg også kaldt til kontoret, hvor der var et brev til mig fra et college i nærheden. De havde hørt om mine resultater til sections, og de ville gerne have mig som svømmer på deres hold. Well, too bad jeg ikke rigtig bor her mere næste år.. Men sød tanke da (;

Ellers havde vi skitræning. Da jeg arbejde på et essay i adv. comp, blev jeg forsinket og nåede ikke at løbe med de andre. I stedet tog jeg mig en dejlig tur alene i sneen til det lokale supermarked, hvor jeg købte trail-mix, hvorefter jeg løb tilbage til skolen (følte mig alt andet end amerikansk, og der var da også en del, der kiggede lidt underligt).

Efter det var det hjem, spise, og så videre til koncert i det lokale forsamlingshus. Det var pianist Lorie Line der spillede julemusik med hendes band. Jeg havde ikke hørt om hende før, men hun er vist egentlig ret kendt. Og det var også virkelig smukt og underholdende! Og bedste del af aftenen kom, da de tilkaldte alle børn op på scenen. Godt nok sagde de alle under 15, men Lauren på snart 18 og jeg gik nu alligevel der op. Og hvilken glæde! Vi fik lov til at klæde os ud som en ko! Hurray, bedste aften!


Der står vi så i højre hjørne sammen med alle de små børn - Lauren fordel, og jeg den stolte tager af bagdelen. Så kom "santa" hen for at interviewe os. Først sagde han: "So you in front, what is your name?" "Lauren", "and how do you like being a cow?" "definitely the best!". "And who is your friend there in the back?" "Well, that's my exchange student Siri." "So Siri, do you like being a cow on stage?" "Oh yeah, it's like a dream come true !". Og de grinte alle sammen, de forstod tydeligvis ikke, at jeg rent faktisk mente det! hmf! hahaha ;)

I hvert fald var det en rigtig god aften!

I dag var jeg og Stephen til skitræning. Inklusiv Stephen og jeg, var vi 3 i alt - og 3 trænere. Hvilket betød, at vi slap for at løbe - yes! I stedet samlede vi grene op på ruten, der kan ødelægge skiene. Så nu er vi klar til at det rigtig begynder at sne! Selvom jeg godt nok synes, der er en del sne allerede, det er bare ikke helt nok endnu.
Resten af dagen kommer højst sandsynligt til at stå på essay-skrivning, oprydning osv. I morgen kommer Julia, da hendes værtsfamilie skulle noget.
 Det bliver hygge! Enten tager vi til Fargo for at se film (evt. shoppe lidt, hi hi hi) eller også tager vi nok i den søde mini biograf herhjemme.
Næste uge består kun af 3 skoledage, og så har vi thanksgiving! Jeg er spændt!

Nyd weekenden !

Mange kram

torsdag den 17. november 2011

Det er de små ting, der tæller

Ville lige give nogle billeder fra livet her i Minnesota


først, et billede af Jim, der spiller boble-spil, (noget han gør megetmeget ofte). Helt og alene til ære for dig, Gunild ;)

Min 2. tegning af winter in DL. Og Lauren, der som sædvanlig, klistrer mine ting til med hendes "useful notes" 


YES! RUGBRØD + P-LADE! Dagens højdepunkt! Sendt fra mine søde forældre :-) Det er så bare her jeg tænker, hvordan kan de sende mig dansk rugbrød og lade, når de lige pt. bor i Boston... Meget mystisk! Men i hvert fald tak mor og far, glæder mig til at spise det - især rugbrødet ! 


Her er så hvad man finder en gang i mellem hængende på køleren, jep Lauren og jeg er bare så gode veninder! ;)



I dag stod på skuuula, og 10 km. løb i ski-træning - juhuuuuuuuu, fun fun fun ! 

Til aftensmad havde "mormor" lavet frikadeller og kartoffelmos til ære for mig. Smagte dejligt, men stadig bare ikke helt det samme som min egen mormors og min egen mors.. Well well, det var i hvert fald det for nu. I morgen er det fredag, yesyes! Og Andrea SD har fødselsdag! Juhuuu, sweet 16 år på bagen, tillykke drea ! 

Kram!

onsdag den 16. november 2011

Jeg har dårlige nyheder til jer, eller okay nok mere bare til mig selv. Men der gik rod i hele udvekslingsweekenden i Canada, og der var nogle, der ikke nåede at få deres visum. Sååååå, vi kommer ikke af sted. Virkelig trist, havde set frem til at komme til Canada!
Nu kan jeg i stedet hygge mig med prøver i US History, Algebra, kemi, bio og et essay i adv. comp ! Oh yes! Nåja, i det mindste er der thanksgiving i næste uge, hvilket jeg ser meget frem til! (Især "black Friday shopping" - kæmpe udsalg der starter ved midnat og varer hele dagen).Og så tror jeg, vi tager ind og ser "Breaking Dawn"i morgen på premieredagen, så der sker jo noget sjovt alligevel (:

Og så har jeg forresten i dag bestilt min kåbe og hat til GRADUATION (helt som i filmene)! Nu kan de i hvert fald ikke afholde mig fra at gå, håhå!

Det var det, håber I alle har det godt!

tirsdag den 15. november 2011

Så er ski-sæsonen i gang!

Mandag havde vi sidste svømmetræning. Eller det var faktisk ikke engang træning, jeg troede, vi skulle lave noget sjovt eftersom det var sidste gang, men vi havde bare et møde. Der blev snakket om sæsonen og næste sæson. Det var virkelig underligt at sidde og høre om næste sæson, og tænke, vent jeg kommer jo ikke til at være her... Faktisk ret trist, og det var der også flere der påpegede. De var ret søde, de var alle sådan, "I'm gonna cry the day you leave!" well, så er vi da 2. Ej, okay jeg har "kun" været her i 3 måneder,  det er for tidligt at snakke om hjemrejse! 
I hvert fald blev der uddelt sidste "swimmer of the meet"-pris, og denne gang blev det mig, eftersom jeg var den, der havde bragt flest point til holdet under sections (: Efter svømmemødet kunne jeg så gå videre til skiholdet, der holdt deres møde. Der var træning mandag, men jeg regnede med at tage en lille pause, og se hvordan det føltes. 
Men i dag var jeg godt nok med til træning, da jeg alligevel blev nødt til at vente på, at Stephen kunne køre mig hjem (han er på skiholdet). Og træningen bestod af løb osv. - udenfor - da vi endnu ikke har nok sne. og det var KOLDT, koldt, koldt, koldt, koldt! Simpelthen frysende koldt, og jeg tænkte virkelig bare, "hvad laver jeg her??". Men træningen var "kun" en time i kulden, og så var vi færdige. Det var ikke særlig sjov p.g.a. kulden, men hvis jeg bare kan få mig noget varmere tøj, tror jeg nu nok, det skal gå.. Indtil videre er de fleste folk på holdet fra mellemskolen, og så er der et par enkelte seniorer (samt Stephen jo). Desuden starter både Morgan og Miranda, når de lige er kommet lidt ovenpå svømningen igen, så det skal jo nok blive hygsomt (:


Der var ikke så meget andet at sige der, end at langrend helt sikkert bliver en kølig, men forhåbentlig også en god oplevelse!


Ellers går jeg lige nu i spænding og venter på svar på, om jeg skal til Canada på torsdag eller ej. Der er denne her udvekslingsweekend i Thunder Bay, og jeg er klar med visa osv., men mangler lidt et lift... Håber virkelig det bliver til noget, det ville være nice! Mine hostforældre tager til Hawaii i morgen (jeg ved det, de er heldige), da Deanna vandt en tur gennem hendes arbejde. I stedet kommer mormor og tager sig af os, hvilket efter sigendes betyder god mad, så jeg kan vel ikke klage. 


Det var det for nu, jeg vender tilbage omkring Canada!

søndag den 13. november 2011

SECTIONSSSSSSSSS ! !! ! ! !! ! ! !! ! !

Hej alle!

Så nu er det søndag, og jeg sidder her øm i kroppen efter 2 gode dages svømning.

Fredag havde vi indledende svømning, hvor alle, der har kvalificeret sig til "sections" svømmer. Top 16 går så videre til finalerne lørdag. 
Jeg svømmede min 50 fri, ny personlig rekord, og lå derefter til en 4. plads (intet er afgjort før finalerne). I min 100 bryst fik jeg også svømmet en personlig rekord, og fik en foreløbig 6. plads. I begge vores holdkapper, 200 Medley og 400 fri svømmede Grace, Miranda, Maddy og jeg hurtigere end før, og fik 2 foreløbige 4. pladser.
Her er størstedelen af holdet. Så okay, de har mange interessante traditioner her (blandt andet at farve håret), her er en anden interessant en; de tager strømpebukser på under opvarmningen førstedagen, så når de tager dem af igen før deres løb, føles det pludselig som om, man svømmer meget hurtigere. Smart ide egentlig, og den virker - og så er farverne jo bare et plus ;)

LØRDAG

Lørdag var finaletid, og eftersom jeg havde kvalificeret mig til alle finaler, var det lidt en trættende dag. Men det hele gik godt, vi startede med en 4. plads i vores medley-holdkap (som forventet).

Derefter fik jeg en 4.plads i min 50 fri (også som forventet). Desværre svømmede jeg ikke hurtig nok til at kvalificere mig til Minnesota Stat-mesterskab, selvom jeg var tæt på.. Men det er også okay.


Min 100 bryst gik også meget fint. Det her billede viser, hvilket fantastisk hold, jeg har haft fornøjelsen af. De har virkelig været søde til at heppe på hinanden hele vejen igennem (: Det er helt trist, nu hvor sæsonen bare er slut...


Her min 6. plads i 100 bryst, jeg ser godt nok ikke så tilfreds ud, men det var jeg altså (:



Til sidst svømmede vi vores sidste holdkap sammen - 400 fri. Igen fik vi den 4. plads, som vi allerede lå til, så alt var godt!


De 5 medaljevindere fra DL. Kylie (der vandt i udspring og skal til stat), Grace, Maddy, mig og Miranda.



Skøn, skøn, SKØN sæson, som jeg virkelig kommer til at savne... I morgen har vi sidste træning, og derefter starter ski, som sikkert også bliver sjovt.

Til sidst her lige et billede af min sections-trøje, som vi hver lavede en af (:

Hej igen!







torsdag den 10. november 2011

Første sne i Minnesota!!!

Så i går faldt årets første sne i Minnesota!
Jeg er ikke sikker på, om jeg skal græde eller le, for det er jo egentlig meget hyggeligt, men rygtet går, at man ikke ser grønt græs før om et halvt år igen...


I anledningen af sneens ankomst, lavede Lauren en lille gave til mig:






Okay, ærlig talt er jeg mok egentlig ikke så begejstret.. for min skyld kunne det nu godt have ventet liiiiidt endnu.. Men på den lyse side kan jeg nu bruge mine vinterstøvler!

søndag den 6. november 2011

ROLLER DERBY!!!

Så efter mit hår var ordnet, var det af sted mod Fargo sammen med Deanna for at mødes med Julia, hendes mor og søster + Maria og hendes værtsmor. Vi spiste på en lækker mexicansk restaurant, og derefter var det på eventyr i "roller-derby-land"!
Jeg er sikker på, hvordan jeg skal forklare Roller Derby. Det er en pigesport, med 2 hold der kører på rulleskøjter rundt i en cirkel. Så gælder det om at tackle hinanden og få point. Det er lidt af en brutal sport, og jeg vil nødig putte deltagerene i en boks, men de er nogle interessante kvinder, med nogle helt sikkert interessante fortide!

her er et lille youtube link, hvis nogle vil have det forklaret bedre:

Roller Derby


En typisk roller-derby-fan :)



"Want to be a Derby girl?" aaaaaaaaaaaah, jeg har det egentlig meget godt!



Julia og hendes lille søde host-søster, Kate :)

Efter Roller-Derby, som var en meget interessant oplevelse, (vi var alle enige om, at det var sjovt at se, men ikke noget, vi behøver gøre igen). skulle vi lige have en lille iso :) Så vi tog hen til det her stedkaldet"tutti Frutti", og det er det sejeste issted!

Man tager en kop (3 størrelser), og så fylder man så meget is , som man overhovedet vil, af alle slags i.

Og så til sidst er der en hel "salat"-bar med chokolade, sauce og bær man kan putte oveni.



Til sidst vejer man så sin is, og efter hvor meget den vejer, betaler man. 

 Det smagte skønt, det var billigt, OG det var sundt (se selv næste billede)


Når jeg kommer hjem igen, åbner jeg en i Lyngby, så ved I det ;)


Kate, Kate, Kate



Maria



Det var en rigtig hyggelig aften, engang imellem er det bare rart at snakke med folk, der som en selv er en lille udveksling (:


I dag sov jeg længe(re end ellers), og så besluttede jeg mig for at, jeg ville udenfor. De sidste par uger, har jeg stort set ikke været ude, for direkte efter skole er der træning, og så er det mørkt og aften. Så jeg fik mig en god lang cykeltur i et frygteligt blæsevejr. Derefter var det af sted til musical for anden gang. Showet var stadig lige så godt, hvis ikke bedre! 

Nu står den på lektier - fun, fun, fun !

Hyggehej !